Vælg en side
Del artiklen på:

1. Er du ledig på datoen for mit arrangement?

Før du går i gang med at stille yderligere spørgsmål, er du nødt til at sikre dig, at den valgte DJ er ledig på den pågældende dato. Der er ingen grund til at gå mere i detaljer, hvis din DJ allerede er booket på datoen. Hvis du kigger på et firma, der har flere DJ’s tilknyttet, skal du sikre dig at minimum én er ledig. Du skal ikke være bange for at spørge efter at snakke med den ledige DJ direkte for at diskutere detaljer samt stille spørgsmål – på den måde undgår du misforståelser omkring dit arrangement.

2.  Hvad er dit prisleje for denne type af arrangement?

Igen er der ingen grund til at begynde at snakke om mere specifikke detaljer, hvis prisen for den pågældende DJ er uden for dit budget. Det er vigtigt, at du får den fulde pris inklusiv transport, opstilling samt nedtagning.

3. Hvordan er dit setup?

Find ud af hvilket udstyr din DJ har og overvej, hvordan det passer til lige netop dit arrangement. Du skal være sikker på, at DJ’en bruger professionelt udstyr. Der er ingen der forventer, at du er ekspert i lys- og lydudstyr, og de fleste DJ’s vil kunne forklare dig omkring udstyret, og I kan sammen blive enige om, hvad der passer bedst til dit arrangement.
Ved mere elegante arrangementer, som f.eks. bryllupper, er du måske bekymret for, hvordan setuppet ser ud. Det er helt fint at bede DJ’en om billeder fra tidligere arrangementer.

4. Tilbyder du nogle ekstra ting som f.eks lys eller trådløse mikrofoner?

Alt afhængig af hvilken type arrangement du holder, overvejer du måske at have et lysshow. Spørg den pågældende DJ om hvilke muligheder for lys han tilbyder, og vælg hvad der passer dig bedst. (Du vil nok ikke have strobelys til dit bryllup, men det er selvfølgelig helt op til dig.)
De fleste DJ’s har trådløse mikrofoner, som de stiller til rådighed. De er perfekte til, når der skal udbringes en skål mv!

5. Hvad forventer du af mig/os?

Det er vigtigt at finde ud af, hvad din DJ’s behov for strøm er, så der ikke opstår problemer omkring dette på arrangementsdagen. Nogle DJ’s vil kræve et bord samt en stol. Ved længere arrangementer vil DJ’en måske kræve et måltid mad samt pause(r). Husk at kontrollere at alle sådanne ting står nævnt i kontrakten for at undgå misforståelser.

6. Hvor længe har du været DJ?

Ingen har lyst til at være en DJ’s første job. Det er selvfølgelig helt forståeligt, da du betaler for en service, og du vil være sikker på, at du får hvad du betaler for og vigtigst af alt, at arrangementet ikke bliver ødelagt af fejl, som en mere erfaren DJ ville have undgået. Kvalitet og hvor lang tid man har været i branchen går ikke altid hånd i hånd, men det giver et godt fingerpeg.

7. Har du _____ sang?

Det er din fest! Det giver kun mening, at du har lyst til at fejre den med dine yndlingssange. Hvis man er ude i god tid, er de fleste DJ’s villige til at skaffe al den musik du ønsker, hvis de altså ikke har den i forvejen.
Husk at være ude i god tid, så du ikke finder ud af på bryllupsdagen, at DJ’en ikke har den sang, I hørte første gang I mødtes.
Du bør desuden få klarlagt, om din DJ tager imod ønsker. Nogle DJ’s foretrækker at styre størstedelen af musikken selv, selvfølgelig inkluderet jeres vigtigste ønsker. På den anden side, er der nogle DJ’s der vil forhøre sig om en liste af sange i forvejen, og derefter spille gæsternes ønsker indimellem.

8. Kan du spille til gæsternes medbragte festsange?

Hvis du har en formodning om, at gæsterne medbringer festsange, er det en god idé at have styr på, om DJ’en har mulighed for at akkompagnere disse. Mange DJ’s har syng-med venlige instrumental indspilninger af de mest anvendte festsange. Derved får gæsterne en oplevelse af at få et rigtigt akkompagnement til festsangene.

9. Har du nogle referencer?

Referencer fra tidligere kunder er meget vigtige; især hvis du er ude for at leje en DJ til en helt særlig lejlighed som f.eks. dit bryllup. At læse anmeldelser og tale med folk, som tidligere har benyttet DJ’en, vil give dig et billede af, hvad du kan forvente, og forhåbentlig tage nogle af nerverne. Hvis en DJ hævder at have været i branchen i lang tid, men ikke kan komme med nogle referencer, bør du nok kigge dig om efter en anden!

10. Kan du være toastmaster?

For de fleste DJ’s er det at være toastmaster bare en del af jobbet. Men, der er mange forskellige typer toastmastere. En stor, karismatisk personlighed er vigtig når diverse ting skal annonceres og selskabet skal i stemning. Det er vigtigt, at du føler dig tryg ved din DJ som toastmaster, og tør overlade dine gæster i hans hænder. Det er helt fint at spørge efter nogle eksempler på, hvad DJ’en evt. kunne finde på at sige – du kender jo trods alt dine gæster bedre, end han gør!

11. Hvad hvis mit arrangement trækker ud?

Det er vigtigt at have betingelserne på plads, hvis arrangementet trækker ud. Sørg for at have mulighed for tilkøb af ekstra timer, samt have aftalt en pris på dette.

12. Hvordan er din påklædning?

Det er vigtigt, at du spørger DJ’en om, hvordan han normalt er klædt til din type af arrangement. Lever dette ikke op til dine forventninger, kan du spørge DJ’en, om det er muligt, at han kan iføre sig påklædning efter dit ønske. DJ’s møder generelt op anstændigt påklædt, men det er bedre at være på den sikre side.

13. Hvordan foretrækker du at blive betalt?

Spørg hvordan din DJ foretrækker at håndtere betalingen. Det er meget forskelligt om DJ’en foretrækker, at der betales kontant på dagen for arrangementet, eller om der foretrækkes bankoverførsel i dagene efter. Uanset hvad, er det vigtigt at betalingsbetingelserne fremgår tydeligt af kontrakten, så der ikke opstår misforståelser.

14. Hvad er din politik i forhold til aflysning?

De fleste DJ’s vil have et fast antal dage eller uger inden et arrangement, hvor du (kunden) kan aflyse. Måske bliver der pålagt et procentvist gebyr af hele beløbet. Det er bedst at vide, hvornår det er sidste frist for at undgå der opstår problemer.
På den anden side skal du også sikre dig, at kontrakten indeholder betingelserne omkring, hvad der sker, hvis DJ’en aflyser eller ikke møder op.

15. Vil du være DJ til mit arrangement?

Når du er helt udmattet af at stille spørgsmål, og føler du har fundet den perfekte DJ, er det på tide at få lukket aftalen! Brug denne liste til at sikre dig at alle de vigtigste elementer indgår i kontrakten. Husk at få alle detaljerne med, så der ikke er noget at komme efter efterfølgende.

Nu da du ved, hvad du skal spørge om, er det tid til at finde en DJ til dig!

Find DJ

Del artiklen på: