Vælg en side
Del artiklen på:

Når du skal i gang med at planlægge et større bryllup, findes der flere forskellige bryllupsmesser rundt om i landet, hvor du kan finde en masse inspiration. Men hvorfor er det lige, du skal tage til en bryllupsmesse? Og hvilke bryllupsmesser skal du tage til? Det giver vi dig svaret på i dette indlæg.

Det kan du få ud af at tage til bryllupsmesse

Når kirkeklokkerne i den nærmeste fremtid snart skal ringe for dig og din forlovede, er det ved at være tid til at planlægge brylluppet. Det kan være en overvældende proces, hvor der er mange forskellige ting, I skal beslutte, booke og generelt have styr på.

Er du bange for, at I glemmer noget, eller er du helt blank for idéer til, hvordan I skal gribe bryllupsforberedelserne an, kan en bryllupsmesse være det helt rette sted at tage hen.

På en bryllupsmesse kan du få inspiration til, hvordan I skal holde jeres bryllup. Det kan være forskelligt, hvad der er inkluderet på bryllupsmessen, men typisk er det alt fra valg af tøj til valg af lokation, du kan finde inspiration til på disse skønne bryllupsmesser.

Bryllupsmesser er til dig, der måske lige er blevet forlovet og skal til i gang med de helt store bryllupsforberedelser. Ved at tage på bryllupsmesser kan du få en masse inspiration til, hvad du skal huske at overveje, når du skal arrangere et bryllup.

Fordelen ved bryllupsmesser er, at du kommer ud og møder en masse forskellige leverandører inden for den samme branche. Det kan derfor spare dig for rigtig meget tid, sammenlignet med hvis du skulle tage ud til hver enkelt leverandør for at se, hvad de kan tilbyde.

Til en bryllupsmesse vil der for eksempel være flere forskellige stande, der beskæftiger sig med tøj til brud og brudgom, bryllupskørsel, bryllupsmenu og meget mere. Til bryllupsmesser finder du nærmest alt det, du har brug for at vide noget om, inden du skal i gang med den helt store bryllupsplanlægning.

En anden fordel ved bryllupsmesser er, at du ofte kan finde gode tilbud på diverse ting til brylluppet. Der kan derfor være mulighed for at gøre en rigtig god handel til jeres kommende bryllup.

Bryllupsmesser er dog ikke kun til dig, der først skal til at i gang med bryllupsforberedelserne. Bryllupsmesser kan nemlig også være en fordel at tage til, når I efterhånden er godt igennem bryllupsplanlægningen.

Ved at tage til bryllupsmesser efter I egentlig er godt igennem bryllupsforberedelserne, kan I få et indblik i, om I måske har glemt noget i forbindelse med brylluppet. Der er nemlig en masse inspiration at hente ved disse skønne bryllupsmesser.

Bryllupsmesser kan derfor være relevante at tage til, uanset hvor langt du er i bryllupsforberedelserne.

Bryllupsmesser er præget af sæson

Hvis du overvejer at tage til bryllupsmesser, skal du være opmærksom på, at mange af dem er præget af sæson. Det vil sige, at de i mange tilfælde bliver afholdt på et bestemt tidspunkt på året. Det mest normale er, at bryllupsmesser afholdes i starten af året i januar og februar.

Grunden til, at der typisk afholdes bryllupsmesser i starten af året, er for at tilpasse det til bryllupssæsonen. Der er rigtig mange, der vælger at blive gift om sommeren. Man vælger derfor at afholde bryllupsmesser i god tid, så du har mulighed for at blive inspireret inden dit bryllup, hvis du for eksempel skal giftes den kommende sommer.

Giv dig tid til bryllupsmessen

Når du skal til en bryllupsmesse, er det en god idé at sætte en masse tid af til formålet. Der er nemlig mulighed for at suge en masse inspiration til sig. Hvis du skal have mest muligt ud af at tage til messer, er det dog vigtigt, at du prioriterer at tage afsted.

Det skal ikke være et hastværk, hvor du lige har én time til at nå hele messen rundt. Det vil du højest sandsynligt ikke få særlig meget ud af. Du vil ende med at fare lidt for hurtigt igennem de forskellige stande. Du vil slet ikke få tid til at fordybe dig i de mange muligheder, du får mulighed for at få et indblik i på en bryllupsmesse.

Når du vælger at give dig god tid på bryllupsmesser, har du også mulighed for at snakke med fagpersoner på de forskellige stande. De har helt sikkert en masse guldkorn at dele ud af, som kan være hele turen værd.

Ved at give dig god tid på bryllupsmesser får du også bedre mulighed for at suge de mange indtryk til dig og bearbejde det. På den måde kan du bedre blive inspireret til, hvordan dit perfekte bryllup skal være.

Når du overvejer at tage til bryllupsmesser, kan det være en fordel at tage til flere forskellige bryllupsmesser. De kan nemlig have mange forskellige ting at byde på. Det kan dog være en fordel at sprede det over flere dage. Ellers kan du hurtigt bliver overvældet af al den inspiration, du skal suge til dig.

Tag din tro følgesvend med på bryllupsmesse

Når du skal på bryllupsmesse, er det en god idé, hvis du kan få lokket din bedre halvdel med. Det er jo jeres bryllup, og I kan få en noget sjovere bryllupsplanlægning, hvis I er sammen om det meste.

Ved at tage afsted på bryllupsmesse sammen kan I bedre få et indblik i, hvad I hver især synes kunne være en god idé til brylluppet. Det kan måske kræve lidt overtalelse at få manden med, men det vil helt sikkert være det hele værd.

Har du problemer med at få ham overtalt, kan du vælge at tage en veninde, søster eller mor med. Det er altid rart at have en med ved sin side. Det kan jo være, at de ser noget, som du ikke ser.

Husk at tage billeder

Der kan være en masse inspiration at hente på disse skønne bryllupsmesser. Det kan dog være svært at huske det hele, når du kommer hjem og for alvor skal i gang med bryllupsforberedelserne. Det er derfor en god idé at tage en masse billeder, når du er til bryllupsmesse.

Ser du noget, der kunne være en oplagt idé til jeres bryllup, er det bare med at få taget nogle billeder. Derudover har de forskellige stande garanteret også et væld af brochurer, du kan tage med hjem.

Du skal selvfølgelig kun tage billeder og brochurer fra de steder, der er relevante. Ellers kan du hurtigt blive forvirret over, hvorfor du har taget et billede af noget eller har taget en brochure med hjem fra en bestemt stand.

BRYLLUPSMESSEN i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Vejle

Nu er vi kommet til den sjove del. Nemlig de forskellige bryllupsmesser, du kan tage til. Først og fremmest vil vi præsentere dig for BRYLLUPSMESSEN. Det særlige ved denne bryllupsmesse er, at det er en messe, der tager rundt til flere forskellige byer. Du har nemlig mulighed for at tage til bryllupsmesse i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Vejle.

Denne bryllupsmesse er derfor repræsenteret i nærmest størstedelen af landet. Det særlige ved denne bryllupsmesse er, at den i alle byer er bygget op på den samme måde. På disse bryllupsmesser får du mulighed for at finde inspiration til blandt andet:
.

  • Brudens og gommens tøj
  • Smykker og vielsesringe
  • Blomster og brudebuketter
  • Mad og drikke
  • Feststeder
  • Og meget mere

Bryllupsmesserne i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Vejle vil være arrangeret af den samme arrangør. Der er dog mulighed for at finde forskellige stande til bryllupsmesserne i de forskellige byer. Du kan derfor sagtens tage til bryllupsmesse i flere forskellige byer, når du vælger at tage til BRYLLUPSMESSEN.

Ved de enkelte bryllupsmesser er der typisk et stort udvalg af lokale virksomheder, der kommer med inspiration og viser, hvad de kan tilbyde. Der vil dog også være landsdækkende virksomheder til disse bryllupsmesser.

Særligt ved BRYLLUPSMESSEN i disse forskellige byer er, at der typisk er sørget for modeshows. Her får du mulighed for at se nærmere på flotte brudekjoler, håropsætninger, tøj til brudgommen og meget mere. Der er derfor mulighed for at få en masse inspiration på tæt hold.

BRYLLUPSMESSEN i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Vejle er derfor helt sikkert værd at overveje, når du er på udkig efter en bryllupsmesse.

Bryllupsmesse i Herning

Selvom BRYLLUPSMESSEN er til stede i mange forskellige byer, er de dog ikke umiddelbart til stede i Herning. Herning er nærmest et mekka for messer. Du finder derfor også en bryllupsmesse i Herning. I starten af år 2019 blev der afholdt en bryllupsmesse i Herning efter et par års pause med bryllupsmesser i byen. Bryllupsmessen i Herning var en succes, så mon ikke, at bryllupsmessen bliver afholdt igen næste år.

Denne bryllupsmesse i Herning inddrager stande fra flere forskellige lokale virksomheder. Du får mulighed for at få en masse inspiration til dit bryllup. Der er blandt andet mulighed for at få inspiration til brudekjoler, håropsætninger, makeup, udskæring af bryllupskagen og meget mere.

Denne bryllupsmesse kan derfor helt sikkert også være værd at overveje, når du skal have inspiration til brylluppet.

Del artiklen på: