En fødselsdagshilsen er noget, vi alle sammen har skullet skrive fra tid til anden. Der kan hurtigt samle sig mange fødselsdage på et år imellem dine, venner, familie og bekendte. Uanset hvem det er, der har fødselsdag, er det altid rart at kunne give en fødselsdagshilsen. Det kan dog hurtigt komme til at lyde som den gamle tørvetriller, hvor man år efter år får skrevet det samme i fødselsdagshilsenerne.
Hvis du gerne vil forny dine fødselsdagshilsener, eller i det mindste få dem finpudset lidt, skal du læse med her. Vi har samlet en masse inspiration til, hvordan du skriver en god fødselsdagshilsen. Vi har noget til forskellige aldre, køn og relationer. Læs med her og se de mange forskellige måder, du kan gribe en fødselsdagshilsen an på.
Fødselsdagshilsener er noget helt specielt
Inden vi kommer i gang med forskellige gode idéer til en fødselsdagshilsen, vil vi gerne slå et slag for i det hele taget at skrive en fødselsdagshilsen. Det er nemlig langt fra alle, der gør det. En fødselsdagshilsen kan være noget helt specielt.
Langt de fleste bliver glade for at få en fødselsdagshilsen. Ellers er der i hvert fald virkelig gået noget galt, da den blev skrevet. En fødselsdagshilsen er en måde at vise omtanke på. Den kan derfor give rigtig meget glæde. En fødselsdagshilsen viser nemlig, at du har husket fødselarens fødselsdag. Det er altid rart at få denne form for bekræftelse og opmærksomhed.
Vi vil derfor anbefale, at du skriver så mange fødselsdagshilsener som muligt. Hellere for mange end for få. Vi er helt sikre på, at der ikke er nogen, der vil blive utilfredse med at få en fødselsdagshilsen fra dig. Synes du, det er svært at komme på flere forskellige fødselsdagshilsener, der ikke bliver alt for standardiserede, kommer vi her med nogle idéer til, hvordan du kan gribe det an.
Hvordan skal fødselaren modtage din fødselsdagshilsen?
Inden du kommer alt for godt i gang med at lave en fødselsdagshilsen, er det en god idé at overveje, hvilket format du vil sende fødselsdagshilsenen med. I dagens Danmark har du flere forskellige forsendelsesmuligheder. Hvilken format, du vælger, kan påvirke, hvordan din fødselsdagshilsen kan udforme sig.
Traditionelle formater
En af de mere traditionelle formater er et fødselsdagskort. Dette benyttes typisk, når du skal til en fødselsdag, hvor du har en gave med. I disse situationer er det altid en god idé med et fødselsdagskort til. Når du vælger et fødselsdagskort til din fødselsdagshilsen, er der typisk kun plads til en kortere tekst. Du skal derfor nøje overveje, hvad det er, du vil sige med din fødselsdagshilsen.
Er du til de lidt længere fødselsdagshilsener, kan du begive dig ud i et brev i stedet for. Her har du oceaner af plads at boltre dig på. Det er dog stadig en god idé at begrænse det en smule. Når du skal skrive en fødselsdagshilsen i et brev, er det en god idé at holde det konkret og skarpt hele vejen igennem.
Pas på det ikke bliver for meget en sludder for en sladder. Det skal helst være sådan, at fødselaren har lyst til at læse hele brevet, så vedkommende skal ikke blive træt af at læse på halvvejen, fordi det er blevet for kedeligt. Det handler derfor om at skrive mere end på et kort, men stadig holde det indenfor rimelighedens grænser, så fødselaren ikke skal stå og læse flere renskrevne sider igennem. Nøgleordet her er balance imellem godt indhold og længde.
Et fødselsdagskort og et fødselsdagsbrev kan af nogle betragtes som en lidt old school måde at give en fødselsdagshilsen på. Begge del er noget, man kan sende med posten, hvis det da når at komme frem i tide. Flere og flere tyr til at give deres fødselsdagshilsener elektronisk i stedet for. Vi lever jo i en digital verden, og det er derfor efterhånden blevet meget almindeligt at sende sine fødselsdagshilsener via digitale medier.
Elektroniske formater
En måde at sende en elektronisk fødselsdagshilsen på er via mail. I en mail har du mulighed for at holde det ultrakort eller skrive en længere roman – det afgør du selv. Der er dog vigtigt, at du får det gjort personligt, hvis du ønsker at sende din fødselsdagshilsen på mail. En mail i sig selv kan hurtigt virke kedelig og upersonlig. Indholdet i din fødselsdagshilsen via mail er derfor pludselig rigtig vigtigt. Her går det ikke, at du kører med din standardiserede fødselsdagshilsen. Der skal lidt mere til.
Lidt i samme boldgade som med mailen kan du også vælge at sende din fødselsdagshilsen på sms. Det bliver noget mere personligt at sende din fødselsdagshilsen på sms end via mail. Du kan dog være begrænset af længden, når du gerne vil sende en sms. Igen skal det være overskueligt for fødselaren at læse din hilsen. Du skal derfor finde en balance, hvor du får sagt nogle pæne ord, uden at der scrolles mere end ti gange for at komme hele vejen igennem din sms.
En af de mere populære måder at give en fødselsdagshilsen på er gennem sociale medier. Facebook er især et medie, hvor mange vælger at sende en fødselsdagshilsen. Dette kan bl.a. skyldes, at Facebook hjælper dig med at huske på dine Facebook-venners fødselsdage. Du kan derfor nemmere holde øje med, hvem der har fødselsdag, og dermed skal have en hilsen.
Der er dog noget, du skal være opmærksom på, når du vælger Facebook som platform til at sende din fødselsdagshilsen på. Fødselaren vil typisk både få lykønskninger af nære venner og familie og knap så nært bekendte. Der er derfor vigtigt, at du i din fødselsdagshilsen på Facebook får gjort klart, hvilken relation I har til hinanden. Ellers kan du hurtigt forsvinde i mængden.
Har du et tæt forhold med fødselaren, kan det være en god idé at være lidt kreativ. Dette gælder både med selve fødselsdagshilsenen, men også med den illustrative del af din hilsen. Det gode ved Facebook er, at du kan vedhæfte billeder i din fødselsdagshilsen. Det kan give et helt særligt, personligt særpræg, som helt sikkert vil være værdsat af fødselaren. Billedet, du vælger, kan både være et sødt billede eller et mere underholdende billede. Det er meget personligt, hvad du er til, og hvem fødselaren er.
Husk dog på, at billedet ikke altid taler for sig selv. Det er en god idé at supplere det med en god fødselsdagshilsen, hvor det er tydeligt, at du har brugt lidt tid og energi på at skrive den. Et godt billede og en god fødselsdagshilsen kan være den perfekte kombination, når du skal sende en fødselsdagshilsen på Facebook.
Hvem er fødselaren?
Uanset hvilket format du vælger til din fødselsdagshilsen, skal du huske, at selve hilsenen er det vigtigste. Når du skal lave en fødselsdagshilsen, skal du hele tiden huske på, hvem fødselaren er. En fødselsdagshilsen skal være personlig. Når du læser fødselsdagshilsenen, skal du kunne nikke genkendende til, at indholdet og fødselarens personlighed er i overensstemmelse.
Noget, der er vigtigt at tænke over i en fødselsdagshilsen, er tonen, du skriver i. Det lyder måske mærkeligt, men man kan hurtigt læse, om det er en glad eller sørgmodig tone, hilsenen er skrevet med. Det er derfor noget, du skal tænke nøje over.
En fødselsdagshilsen skal selvfølgelig helst være med en glad tone. Der er dog mange forskellige nuancer af at skrive i en glad tone. Du skal skrive på en måde, der passer til dig og fødselarens relation til hinanden. Er i bedste venner, kan du skrive på en sød og legende måde fx om minder igennem året. Er i søskende, kan du skrive på en sjov, men mere drillende måde.
Tænk nøje over, hvilket forhold I har til hinanden, og hvordan du bedst muligt får udtrykt det i din fødselsdagshilsen. Det behøver på ingen måde at have noget med længden at gøre, men tonen kan netop afgøre, hvad du udtrykker i din fødselsdagshilsen.
Sjov fødselsdagshilsen
Tænker du, at din fødselsdagshilsen skal have et sjovt præg, er der flere forskellige måder at gribe det an på. Om en fødselsdagshilsen er sjov, er selvfølgelig altid relativt. En sjov fødselsdagshilsen kan indeholde en spøjs lille vittighed.
En fødselsdagshilsen med en vittighed
Det er forholdsvist nemt at finde en sjov vittighed, der kan komme med i fødselsdagshilsenen. Det kan være noget, der eksempelvis relaterer til, at alderen måske er ved at trykke lidt.
Har du denne type fødselsdagshilsen i tankerne, kan du finde en masse gode bud på internettet. Her er det vigtigt, at du finder en, der passer til fødselaren. Du kan derfor ikke nøjes med at tage den første og den bedste, du falder over. Det kan være en god idé at bruge lidt tid på at finde den helt rigtige vittighed eller finurlige vending, der passer til fødselaren.
Eksempler på sjove fødselsdagshilsener med en vittighed:
Kære Mona
Tillykke med de 45 år.
Midtvejskrisen er, når man opdager, at ens barn og tøj er nogenlunde lige gammelt.
Vi håber ikke, det er tilfældet for dig.
Må du have en fantastisk dag.
Kram fra Lisbeth
Kære Carsten
Du er som en god vin. Du bliver bedre og bedre med årene.
Tillykke med de 53 år. Vi håber, du får en god dag med dine kære.
De kærligste hilsener
Familien Jørgensen
Kære Birgitte
Stort tillykke med din fødselsdag.
Det er videnskabeligt bevist, at mennesker, der har flere fødselsdage, lever længere.
Vi er glade for at kunne være med til endnu en i rækken.
Hav en rigtig dejlig dag.
Med venlig hilsen
Morten og Karen
Kære Allan
At holde sig ung år efter år kan ikke være let.
Du ser jo ikke ud til at være en dag over de 50.
Stort tillykke med de 51 år.
Jeg håber, du får en dejlig dag, hvor du bliver forkælet af familien.
Hilsen Bent
Kære Marie
Hjertelig tillykke med de 63 år.
Vi håber ikke, at alderen trykker alt for meget.
Husk på: Man er først gammel, når man ikke længere sover sammen med sine tænder.
Vi håber, du får en dejlig dag, og at du fortsat falder til ro med tænderne i munden.
Varme fødselsdagshilsener fra Kirsten
Kære Anders
Tillykke med de 34 år. Vi håber ikke, du er begyndt at føle dig alt for gammel.
Du ved, du er ved at blive gammel, når lysene koster mere end kagen.
God dag til dig!
Mange hilsener fra Jakob
Kære Brian
Tillykke med fødselsdagen.
Jeg ved godt, at du efterhånden begynder at føle dig gammel.
Men tænk på: Du er i det mindste ikke så gammel, som du er næste år!
Jeg håber, du får en god dag med en masse gaver.
Med venlig hilsen Mark
En fødselsdagshilsen, der er sjov på en personlig måde
En anden måde at gøre en fødselsdagshilsen sjov på, handler om måden, fødselsdagshilsenen skrives på. Du kan prøve at skrive den med et glimt i øjet. Det lyder måske lettere sagt end gjort. Det behøver dog ikke være svært. Det kan kræve en lille brainstorm, før du kommer frem til det helt rigtige indhold til din fødselsdagshilsen, så den får en vittig tone.
Når du brainstormer, kan du prøve at lave et tankeeksperiment. Tænk over nogle af de sjove ting, du har lavet sammen med fødselaren i årets løb. Her kan det også være en god idé at tænke på mindre heldige hændelser, som man i dag kan grine af. Her er det en god idé, at du vælger dine idéer med omhu.
Når du skriver en fødselsdagshilsen, skal ikke nødvendigvis tænke, hvordan andre end fødselaren fortolker din hilsen. Nogle vil måske ikke forstå din fødselsdagshilsen. Det er dog ikke noget, du skal bekymre dig om. Det vigtigste er, at fødselaren forstår din hilsen og kan se det sjove i den. At det måske blive en smule internt, er ikke noget, der skal være en hindring for din sjove hilsen.
Det kan faktisk være en fordel, at din fødselsdagshilsen har en sjov, men intern humor i sig. Det giver nemlig noget rigtig personligt til din hilsen, som fødselaren helt sikkert vil sætte stor pris på. Det viser nemlig, at du har gjort meget ud af at skrive en fødselsdagshilsen, der fortæller noget om jeres relation.
Eksempler på fødselsdagshilsener, der er sjove på en personlig måde:
Kære Martin
Stort tillykke med din fødselsdag.
Vi var egentlig lidt i tvivl, om du ville komme til live igen efter din brandert til Roskilde Festival.
Vi er dog glade for, at du klarede skærene.
Må du få en festlig fødselsdag, der forhåbentlig ikke ender som til Roskilde Festival.
Kærlig hilsen Mikael
Kære Maria
Tillykke med de 25 år. Kanelen var ren og skær hævn fra sidste år.
Jeg håber, du kan få vasket det hele væk, uden det skaber de samme problemer, som jeg havde.
Jeg håber, du får en dejlig dag med gaver og god mad.
Knus og kram fra Rikke
Kære Karina
Du ønskes et stort tillykke med fødselsdagen.
Jeg håber, du får en sjov og hyggelig dag.
Pas dog på, at det ikke ender som dengang, vi to holdt sommerfest hjemme hos mig…
De kærligste hilsener fra Jeanette
Kære Amalie
Vi ønsker dig stort tillykke med fødselsdagen.
Må den blive bedre end sidste år, hvor der røg lidt for meget tequila indenbords.
Vi håber, du kan bruge gaven.
PS. Det er tequila.
Mange fødselsdagsknus fra Lisa og Christian
Sød fødselsdagshilsen
Selv om en sjov fødselsdagshilsen kan skabe latter, er det måske ikke altid det, der skal til. Det er det gode ved en fødselsdagshilsen. Du kan skabe mange forskellige følelser med det, hvis du bruger lidt tid på at skrive det. Vil du hellere skrive en sød fødselsdagshilsen, er dette også en rigtig god strategi. Her kan du få skrevet flere gode ting, der helt sikkert vil gøre fødselaren glad.
Når du skal skrive en sød fødselsdagshilsen, skal du igen tænke i de personlige baner. Det skal være tydeligt, at din fødselsdagshilsen er skrevet specifikt til fødselaren. En sød fødselsdagshilsen indebærer ofte nogle følelser, som fødselaren kan relatere til. Det er derfor en god idé at tænke over, hvad det er for et år, fødselaren har haft siden sidste fødselsdag. Det kan blandt andet handle om nogle ting, I har oplevet sammen.
En anden strategi er at tænke ud i fremtiden. Du kan sætte nogle ord på, hvad du håber for fødselarens fremtid. Det kan nemlig også være med til at vække nogle følelser, der er med til at gøre det til en sød fødselsdagshilsen. Der er mange forskellige måder at gribe det an på. Kort sagt skal du egentlig bare tænke på, hvad fødselaren vil blive glad for at høre på sin fødselsdag. Det kan kræve, at du bruger lidt tid på at komme på nogle gode idéer. Vi forsikrer dig dog om, at det er det hele værd.
Eksempler på søde fødselsdagshilsener:
Kære Julie
Stort tillykke med fødselsdagen. Jeg ved, at du har glædet dig meget til denne dag. Jeg har glædet mig til at fejre den med dig. Du betyder rigtig meget for mig, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at give dig den bedste fødselsdag. Det fortjener du i allerhøjeste grad.
Stort fødselsdagsknus fra Alberte
Kære Kevin
Du ønskes hermed et stort tillykke med fødselsdagen. Jeg ser frem til et nyt år, hvor vi forhåbentlig får lige så mange gode stunder, som vi har haft i det foregående. Jeg vil i hvert fald gøre alt for, at vi kan lave en masse sjove ting sammen. Jeg håber, du får en rigtig god dag.
Med venlig hilsen Thomas
Kære Britta
Stort tillykke med de 57 år. Du bliver jo smukkere og smukkere for hvert år, der går.
Jeg håber, du får en dejlig fødselsdag, hvor der rigtig bliver kælet om dig. Jeg er sikker på, at Bent helt sikkert vil gøre sit for at give dig en god dag.
Kærlig hilsen Katrine
Fødselsdagshilsen til kæreste
En fødselsdagshilsen til en kæreste skal ofte være noget lidt særligt. Her skal du virkelig kæle for ordene. Der skal ikke være tvivl om, at I er et par, hvis andre læser din fødselsdagshilsen. Du kan derfor ikke nøjes med:
Kære Christina
Tillykke med fødselsdagen.
Jeg håber, du får en god dag.
Hilsen Uffe
Det går ikke. Vi er også rimelig sikre på, at din kæreste vil blive ret skuffet, hvis det er denne form for fødselsdagshilsen, vedkommende får fra dig. Når du skal skrive en fødselsdagshilsen til din kæreste, må der gerne være en masse kærlighed i luften. Du må altså gerne skrue lidt op for de søde ord.
En fødselsdagshilsen til din kæreste kan også indeholde andre ting end kærlighedserklæringer. Det kan fx være noget om gode minder, I har haft sammen. Det kan også være noget om jeres fremtid sammen. Der er mange måder at gribe det an på. Du skal blot prøve at gøre det så personligt som muligt. Det er der dog mange forskellige måder at gøre det på.
En måde at gøre det personligt på er ved at bruge kælenavne i fødselsdagshilsenen, hvis I bruger sådan nogle. Det giver det et lidt sjovt tvist, men samtidig er det også meget personligt. Det kan være med til at give et smil på læben allerede fra den første sætning i din fødselsdagshilsen.
Eksempler på fødselsdagshilsener til kæreste:
Kære Bullerfis
Hjertelig tillykke med fødselsdagen. Jeg håber, du får den bedste fødselsdag til dato.
Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan for at give dig en helt igennem fantastisk dag. Jeg glæder mig til at se, hvad vores liv sammen bringer i fremtiden. Jeg er sikker på, vi nok skal få skabt en masse gode minder, som vi kan tilføje den store bunke, vi allerede har.
Kys og kram fra Mads
Kære Honningbjørn
Stort tillykke med din 32-års fødselsdag. Jeg ved, at du har set frem til denne dag, selvom du ikke helt vil indrømme det. Jeg håber, jeg kan være med til at give dig en hel fantastisk fødselsdag. Jeg har bagt din yndlingskage, så din dag bliver forsødet lidt allerede fra starten af.
De kærligste hilsener fra din kæreste
Kære Molly
Jeg håber ikke, du blev alt for skræmt, men jeg synes, det var en god overraskelse. Vi har alle sammen glædet os til at fejre dig. Jeg har dog især glædet mig til at give dig en helt uforglemmelig dag. Du har haft op- og nedture i det forgangne år. Du fortjener derfor en fødselsdag lidt ud over det sædvanlige.
Stort tillykke med fødselsdagen. Jeg håber, du nyder den i fulde drag.
Kys Frederik
Kære Laura
Jeg vil gerne ønske dig et kæmpe tillykke med fødselsdagen. Jeg sætter stor pris på vores forhold og de mange gode minder, vi allerede har skabt sammen. Du er guld værd for mig, og jeg glæder mig til at fejre mange flere af dine fødselsdage i fremtiden. Jeg håber, du får en uforglemmelig fødselsdag, hvor jeg har planlagt lidt forskellige ting, du forhåbentlig vil synes om.
Kæmpe kys fra Oliver
Fødselsdagshilsen til børn
Børn elsker typisk deres fødselsdag. De kan hurtigt blive helt ekstatiske bare ved tanken om, at deres fødselsdag begynder at nærme sig. I mange tilfælde er det pga. de mange flotte gaver, de får. Det forstår vi egentlig godt, at de glæder sig til. Til et barns fødselsdag bliver fødselsdagshilsenen dog nogle gange overset lidt, da det er gaverne, der får mest opmærksomhed.
Skal du skrive en fødselsdagshilsen til et barn, er der flere måder, du kan gribe det an på. Først og fremmest kan det være en god idé at holde det forholdsvis enkelt. Du behøver ikke at bruge en masse fine ord – det skal være til at forstå for et barn. Selvom selve teksten i din fødselsdagshilsen er vigtig, kan der faktisk være noget, der er mere vigtigt. Selve kortet, du skriver din hilsen på, har stor betydning. Det er nemlig det, børnene lægger mest mærke til ved din fødselsdagshilsen.
Når du skal finde et fødselsdagskort til et barn, skal du vælge noget, der er sjovt, og som har et legende tvist over sig. Farver og en masse billeder eller illustrationer er altid en god idé. Derudover er det også en god idé at kigge efter noget, der passer til barnets personlighed. Er det en dreng, der elsker at spille fodbold, er det oplagt at finde et kort med fodboldtema. Det vil han helt sikkert synes er sjovt og spændende.
Du kan også vælge at lave kortet selv, hvis dine kreative evner rækker til det. Der er nogle, der er rigtig gode til at lave sjove kort. Du kan dog også lave et personligt kort, hvor der er billeder af fødselaren på kortet. Det er også altid noget, der virker. Der er derfor mange gode muligheder for at lave fødselsdagshilsener til børn.
I fødselsdagshilsener til børn kan du også inkorporere citater fra diverse Disney-film eller lignende. Der er fx mange gode citater fra Peter Plys, der kan være gode både udenpå kortet, men også indeni kortet.
Eksempler på citater fra Peter Plys:
“Lov mig, at du altid vil huske dette: Du er modigere, end du tror, stærkere end du ser ud til og klogere, end du ved.”
“Hvordan staver man til kærlighed?” spurgte Grisling. “Man staver det ikke … Man føler det,” svarede Peter Plys.
“Hvis du bliver 100 år, så håber jeg, at jeg bliver 100 år minus 1 dag, så jeg aldrig skal leve uden dig!”
“Nogle mennesker bekymrer sig for meget. Jeg tror, det er det, man kalder kærlighed.”
Har barnet en yndlingsfilm, er det selvfølgelig oplagt at finde et godt citat i den film, som du kan bruge i din fødselsdagshilsen.
Fødselsdagshilsen til 18-årig fødselar
Skal du til en 18-års fødselsdag, er dette en af de mere specielle fødselsdage, selvom det ikke er en rund fødselsdag. For fødselaren er dette ofte en alder, der er ensbetydende med, at man nu officielt er voksen. Det er derfor en dag, der for mange kræver en stor fest, hvor fødselaren rigtig skal fejres.
Skal du give en fødselsdagshilsen til en 18-års fødselsdag, kan du skrive mange gode ting, der netop henvender sig til denne helt specielle alder. Det kan være i forhold til, at fødselaren nu kan få kørekort og dermed også køre bil. Derudover er der mulighed for at kunne gå i byen eller købe stærkere alkohol.
Mange forbinder også en 18-års fødselsdag med en form for uafhængighed. Fødselaren skal nu selv til at betale regninger, men får dog også mulighed for SU, hvis vedkommende er under uddannelse. Der er derfor rigtig mange spændende ting, du kan gribe fat i, når du skal skrive en fødselsdagshilsen til en 18-årig fødselar. Et eksempel kunne være:
Kære Emma
Stort tillykke med de 18 år. Endelig kom dagen, som du virkelig har glædet dig til. Nu må du langt om længe få dit kørekort. Jeg glæder mig til, at vi skal ud at cruise lidt. Jeg håber, du får en helt fantastisk fest, hvor vi rigtig kan fejre dig med manér. Og husk: Vi skal i byen senere – nu kan du jo endelig komme ind.
Kæmpe knus fra Isabella
Fødselsdagshilsen med et digt
Vil du gøre din fødselsdagshilsen lidt mere speciel og poetisk, kan du skrive et digt i din fødselsdagshilsen. Det kan være en rigtig smuk måde at ønske tillykke med fødselsdagen på. Det mest personlige vil selvfølgelig være, hvis du selv kan skrive et digt. Er du rigtig god, får du det måske endda til at rime.
Det kan være svært at finde på et digt. Det kan dog sagtens lade sig gøre, hvis du bruger lidt tid på det. Prøv at fokuser på, hvad fødselaren har oplevet det seneste år. Er der noget, der er særligt relevant at fremhæve? Derudover er det også en god idé at fremhæve fødselarens personlighed. Det er noget, der virkelig kan tage kegler, hvis du kan gøre dit digt ekstra personligt.
Når du skal skrive et digt, er det generelt en god strategi at skrive fra hjertet. Det behøver ikke at rime, hvis du ikke kan få det til det. Nogle få, velskrevne linjer kan sige rigtig meget, hvilket fødselaren helt sikkert vil være yderst taknemmelig for.
Er du ikke så god til det der med ordene selv, kan du sagtens finde digte, som andre har skrevet. Der findes et hav af forskellige digtere, der har sat ord på det, du gerne vil fortælle fødselaren i din fødselsdagshilsen med et digt. Du kan derfor sagtens tage et eksisterende digt og skrive i din fødselsdagshilsen. Har fødselaren en favoritdigter, vil det selvfølgelig være oplagt at vælge et digt fra den pågældende digter. Uanset hvordan du vælger at gribe det an, er et digt i en fødselsdagshilsen i langt de fleste tilfælde en rigtig god strategi.