Vælg en side
Del artiklen på:

Der findes rigtig mange muligheder når man skal vælge musik til fest, så det kan være svært at træffe den rigtige beslutning. Her kan du se et lille sammendrag af forskellige muligheder, der forhåbentlig kan hjælpe dig lidt på vej med dit valg. De er listet økonomisk, så valgene (typisk) koster mere efterhånden som de nævnes.

Jukebox/musikanlæg

Med en jukeboks eller et musikanlæg, har du og gæsterne kontrollen over hvad der bliver spillet. I kan vælge præcis den musik I har lyst til. Ofte er det også ret billigt da det kun kræver opstilling og afhentning. Til gengæld skal du selv sørge for at få skiftet Cd’er eller hvad I vælger at spille. Ved en jukebox kan alle dog være med til at vælge.

DJ

En DJ styrer showet for dig, så du bare kan læne dig tilbage og nyde musikken. En god DJ har både underholdning til spisningen, og til dans bagefter. Nogle formår endda at lokke folk med på forskellige danse eller lege – det kan ofte aftales med DJ’en, som i øvrigt oftest selv sørger for at stille op og pille ned. Forskellen på naboens dreng og en god DJ, er at en god DJ kan læse folk og stemning, og rette musikken til så det bliver en rigtig god stemning og fest.

1 mands orkester

Et 1 mands orkester behøver ikke nødvendigvis være en mand, og kan være både med keyboard, guitar eller pre-indspillede numre eller endda en blanding. Mest typisk er nok en person der sidder og spiller på keyboard der har en masse trommer og lyde indbygget, så det mere eller mindre lyder som et helt orkester. Keyboard metoden giver dog ikke den samme lyd og stemning som et rigtigt band, men er selvfølgelig billigere. En person med akustisk guitar kan være ganske god, men her får du heller ikke mere lyd end guitar og stemme. Begge dele kan dog ofte spille til både spisning og dans. Et populært valg er også en hyggepianist, som kan spille afdæmpet hyggemusik til fester, receptioner osv.

Duo

En duo kan også være I flere konstellationer. Det kan være keyboard og guitar, 2 gange guitar eller måske guitar og perkussion. Fælles for dem er at det bliver meget mere livligt end en enkeltperson med effekter som kor og lignende. Her laver de ægte kor. De kan også afveksle lyden, så man får et meget større lydbillede, som også er meget mere autentisk.

Fuldt band

Dette afsnit bliver delt I to dele, da der er væsentlig forskel på de 2 slags bands der beskrives.
Et upcoming band, er et band der oftest spiller egen musik. De er endnu ikke kendte, men vil gerne være det. Derfor er deres pris ofte billig, måske kan de spille for en kasse øl eller fri bar, selvom de fortjener mere. Kvaliteten kan variere meget. Forhør dig om nogen har erfaringer med bandet, eller hør noget af deres musik på nettet, hvor de måske også har live videoklip liggende.

Et allerede kendt band (mere eller mindre), kan være enten covermusik eller eget musik. Et coverband spiller andres hits. Nogle gengiver stort set originalerne, mens andre fortolker. Du finder bands der spiller de store hits, og andre der fokuserer på hits fra en bestemt kunstner. Bands der spiller originalmusik og er kendte er ofte ikke billige, men nogle gange er kun det bedste godt nok.

Valget er dit

Du afgør selv, hvad du vælger. Som en god vært/arrangør bør du vælge, hvad du tror der falder i gæsternes smag, og ikke din egen. Det følges dog ofte ad hvis det er familie eller venner man arrangerer for.

Vi håber, at du får en fantastisk fest. Husk at du altid kan indhente uforpligtende tilbud på festmusik på Eventzonen.dk

Del artiklen på: