Vælg en side
Del artiklen på:

Går du og overvejer at holde en fest med 70’er-tema, kan vi kun bakke op om din gode idé. Går du all in, kan du nemlig få en hylende skæg 70’er-fest. Der er mange måder, du kan gribe en 70’er-fest an på. Der er dog nogle væsentlige punkter, hvor du skal være særligt opmærksom på at få ført dit 70’er-tema ud. I dette indlæg giver vi dig en masse gode tips til, hvordan du arrangerer en 70’er-fest.

Hvad er kendetegnet ved en 70’er-fest?

En 70’er-fest kan være kendetegnet ved flere forskellige ting. 70’erne er dog især kendt for at være en hippietid, hvor farver, fred og frynser fik frit spil. Folk gik meget i tøj med pangfarver og brune nuancer. Peace-symbolet var i høj kurs i 70’erne. Der var fokus på kærlighed frem for krig. 70’erne har derfor mange spændende ting at byde på, når du skal holde en temafest.

Invitation til 70’er-fest

Når du skal lave dine invitationer til 70’er-festen, skal det allerede ved invitationen være klart, at der er et tema for din fest. Dine gæster skal slet ikke være i tvivl om, at du ønsker at holde en 70’er-fest, når de ser din invitation. Det betyder, at fronten af din invitation skal emme af 70’er-stemning allerede ved første øjekast.

På fronten af din invitation kan du for eksempel have et peace-tegn, en blomst eller noget andet farverigt. Det kan også være et billede af mennesker fra 70’erne. Der er mange forskellige muligheder, når du skal lave din invitation til en 70’er-fest. Frynser var også et stort hit i 70’erne. Du kan derfor også pryde din invitation til en 70’er-fest med frynser hele vejen rundt i kanten. Det er helt sikkert noget, der vil give opmærksomhed og emme af 70’er-stemning.

Når dine gæster åbner invitationen, skal der selvfølgelig stå de vigtigste oplysninger. Det er i forhold til:
.

  • Dato
  • Tidspunkt
  • Lokation
  • S.U.

Disse er de helt basale ting, der skal være i en invitation, uanset om det er en invitation til en 70’er-fest eller en helt anden form for fest. Derudover skal du selvfølgelig også skrive, hvem invitationen er til, og at det er dig, der inviterer.

Når du skal lave en indbydelse til en 70’er-fest, skal du, inden du sender indbydelsen, beslutte dig for, om det skal være en 70’er-fest med udklædning. Skal det være med udklædning, er det selvfølgelig noget, du skal gøre dine gæster opmærksomme på allerede i indbydelsen til din 70’er-fest.

I din invitation til 70’er-festen kan du i bunden af invitationen skrive, at det er en temafest, hvor de selvfølgelig skal komme i deres flotteste 70’er-outfit for at fuldende 70’er-temaet.

Mad til 70’er-fest

Når du skal i gang med at planlægge din 70’er-fest, skal du selvfølgelig også servere noget mad til dine gæster. Der findes en masse forskellige madretter, der nærmest skriger 70’er. Det vil derfor være oplagt, at du serverer nogle madretter, der passer til din 70’er-fest. Til en 70’er-fest kan du egentlig gribe det rimelig traditionelt an ved at servere suppe, steg og is. Du kan dog også sagtens freestyle lidt og gøre det endnu mere 70’er-agtigt.

Til forretter har du flere forskellige muligheder. Du kan blandt andet servere en Borgmestergårdens suppe. Det er en suppe med en masse lækre grøntsager i, som kan være en god start på en 70’er-fest på en kold vinteraften.

Er det i stedet om foråret eller sommeren, du skal holde din 70’er-fest, kan det være en fordel at gå udenom suppen. Du kan i stedet vælge at servere maskeret blomkål, hvor du koger et blomkål, som du efterfølgende dækker til med en masse lækre ting Det kan være dækket til med en dressing og rejer, hvor der er forskellige grøntsager og æg på siden.

Går vi over til hovedretten, har du også mange forskellige muligheder. En klassiker fra 70’erne er fondue. Det er noget, der har prydet langt de fleste spiseborde i løbet af 70’erne. Når du laver fondue, er det typisk en lille gryde med varm olie, hvor man selv tilbereder kød, grøntsager og lignende ved bordet.

Skal du holde en 70’er-fest, skal du ud og låne en del fonduegryder, hvis der skal være nok til alle bordene. Det kan dog være en rigtig sjov måde at inkorporere 70’er-temaet i festen. Skal det være lidt lettere at gribe an, kan du i stedet servere steg af en art med 70’er tilbehør. Du kan også gå efter en grydestegt kylling med kartofler til, som også er en traditionel 70’er-ret.

Når det kommer til desserten, har du også en masse lækre muligheder at vælge imellem, hvis det virkelig skal være 70’er-mad til din fest. Desserten kan være en fløderand, indbagt is eller fromage.

Når du skal sammensætte maden til 70’er-festen, har du derfor en masse lækre muligheder. Du kan også tage 70’er-klassikere og peppe dem lidt op til at være mere moderne. Det er helt op til dig, hvad du foretrækker af mad til 70’er-festen.

Pynt til 70’er-fest

Når din 70’er fest nærmer sig, skal du begynder at tænke over pynten. Det skal selvfølgelig også passe til temaet. Når du skal finde pynt til 70’er-festen, kan du vælge at gå all in på alverdens former for farver. Find duge i orange eller gul og pimp det op med pynt på bordene, der også omfavner en masse pangfarver.

Du kan pynte med peace-tegn, blomster og lignende, som er meget typisk for 70’erne. Derudover er 70’erne også rødstrømpernes tid, hvor kvinderne smed bh’en. Skal pynten til 70’er-festen have en over nakken, kan du vælge at pynte op med røde strømper og bh’er i loftet. Kunsten er dog at finde en balance, hvor det ikke bliver for overdrevet.

Når du skal finde pynt til 70’er-festen, kan du også pynte op med farverige guirlander. Find nogle smarte servietter i vilde farver, der passer til din resterende pynt til 70’er-festen.

Spil op til dans med 70’er-musik

Skal der være musik og dans til din 70’er-fest, skal du selvfølgelig også finde 70’er-musik, der passer til temaet. Der er en masse klassikere, der er oplagte at spille til din 70’er-fest. Inden festen starter, kan det være en fordel at have lavet en playliste, som kan køre automatisk. På den måde skal du ikke tænke over, om der pludselig kommer noget musik, der ikke er så 70’er-agtigt.

Der findes en masse forskelligt musik til 70’er-festen. Kunstnere, der er typiske for 70’erne, er:
.

  • Gasolin
  • Boney M
  • The Jacksons
  • Bob Dylan
  • ABBA
  • Bee Gees
  • Johnny Reimar
  • CV Jørgensen

Har du en musiktjeneste som Spotify eller lignende, er der ofte mulighed for at søge playlister frem, der har musik til 70’er-festen. Her kan du finde en masse inspiration til, hvilken slags musik du skal spille til din 70’er-fest. Du kan også vælge den lette løsning og blot spille disse allerede eksisterende playlister.

Ønsker du mere professionelle kræfter til at stå for musikken, kan du også vælge at leje en DJ.

Den perfekte udklædning til 70’er-festen

Når det kommer til udklædningen, har du mange forskellige muligheder. 70’erne er en tid, hvor der både er fokus på hippier, men også lidt diskotema. Udklædningen til 70’er-festen kan derfor blandt andet bestå af trompetbukser, løse skjorter, flagrende kjoler, tøj i cowboystof og velour. Mulighederne er mange.

Kvinderne havde typisk store smykker på, hvor især ravsmykker var meget populært. Derudover var store briller både til mænd og kvinder også et must.

Når det kommer til farverne, er det en fantastisk kombination af en meget farverig tøjstil og meget brunlige nuancer. Derudover farvede man ofte selv tøjet, så det fik sjove mønstre. Skal udklædningen til 70’er-festen have et personligt touch, kan du derfor prøve dig frem med hjemmefarve.

Kvinderne havde ofte meget langt hår eller hår i en page. Mændene havde bakkenbarter og skægvækst. De havde ofte lidt længere hår i siderne, end tilfældet er i dag. Matcher dit hår ikke helt 70’er-stilen, kan du altid købe en paryk. Der findes en masse muligheder på nettet. Når det kommer til tøjet til din 70’er-festudklædning, kan du typisk gå i en genbrug eller finde det på nettet. Du kan selvfølgelig også være heldig at have noget i gemmerne derhjemme, der kan bruges.

Underholdende indslag til din 70’er-fest

Når du skal holde en 70’er-fest, kan det være en god idé at forberede noget underholdning til festen. Det giver en god stemning og holder dine gæster i gang i løbet af aftenen. Der er mange forskellige gode indslag, du kan benytte dig af til en 70’er-fest.

Du kan lave en filmquiz, hvor du spiller små bidder af nogle film fra 70’erne, hvor dine gæster skal gætte, hvilken film der er tale om. Du kan også lave en generel quiz om 70’erne, hvor dine gæster skal svare på spørgsmål om alle mulige forskellige ting fra 70’erne. Det kan for eksempel være:
.

  • Hvem var statsminister i år 197X?
  • Hvor mange indbyggere var der i Danmark i 197X?
  • Hvilken sang hittede Y med i år 197X?
  • Hvornår blev Dronning Margrethe II dronning?

Mulighederne er mange. Du skal blot finde en masse begivenheder fra 70’erne, som du kan lave spørgsmål om. Det vil helt sikkert være et sjovt og nostalgisk indslag til din 70’er-fest.

Del artiklen på: