Vælg en side
Del artiklen på:

I mange tilfælde er det meget svært at finde en form for plaster på såret, når man har mistet én, man havde kær. Uanset de nærmere omstændigheder er det at miste det allerværste, man kan opleve, og uanset hvor ondt det gør, skal vedkommende begraves. Begravelsen er den sidste anledning, hvor den afdødes efterladte samles og mindes den afdøde. For mange danskere er begravelsen en meget traditionsbunden begivenhed, og mange hælder mest til, at man synger de samme sange hver gang, fordi sådan plejer det at være.

Afhængig af omstændighederne hersker der vidt forskellige stemninger til begravelser – i de sørgeligste tilfælde er luften så fyldt med sorg, at det er svært at finde ét eneste lyspunkt på dagen, og i andre tilfælde kan der være rum til en lidt mere let stemning. Måske bad afdøde endda gæsterne til begravelsen om at feste lidt for ham/hende? Den måde, hvorpå den afdøde bliver æret og mindet, afhænger både af hans/hendes egne ønsker, men de efterladte kan også få en vis indvirkning på, hvordan begravelsen skal forløbe. Sangene som skal synges i kirken – og eventuelt efterfølgende til gravøllet – spiller en stor rolle i selve oplevelsen af begravelsen, og derfor er det vigtigt at afsætte tid hertil. Læs med her og bliv inspireret til, hvordan man kan gribe det an, når man som efterladt skal være en del af at udvælge sange til en kærs begravelse.

Gældende regler for begravelsessange

Idet man afholder en begravelse i en kirke, følger der nogle regler med. Nogle præster mener, at alle salmer og sange skal vælges fra salmebogen, men for flertallet er der mulighed for en større valgfrihed. Finder begravelsen sted i en kirke, hvor præsten er af en given overbevisning, når det kommer til sangene, kan du være nødsaget til at gå på kompromis med egne og afdødes ønsker. Det er nemlig præsten, der har det sidste ord. Det er heldigvis sjældent, at parterne er decideret uenige, og sandsynligheden for, at I når til enighed med det samme, er stor.

Typisk vælger man tre sange, som skal synges under selve ceremonien, og dertil kan man vælge én sang, der spilles inden ceremonien og yderligere én, der spilles, mens kisten bæres ud. De sidstnævnte to sange kaldes henholdsvis et præludium og et postludium, og man synger ofte ikke med på dem.

Begravelse uden for kirken

Denne artikel tager udgangspunkt i en kirkelig begravelse og de traditioner og procedurer, der følger med der, men det er altså også muligt at få en borgerlig begravelsen uden medvirken af en præst. Gør man det, har man helt anderledes frie tøjler – også når det kommer til valg af sange, antal af sange og meget mere.

Inden samtalen med præsten

Umiddelbart efter dødsfaldet og et par dage inden begravelsen/bisættelsen mødes man sædvanligvis med den præst, som skal foretage begravelsen. Hvis man har det mindste overskud til det, kan det på det varmeste anbefales at forberede sig en lille smule inden samtalen; det behøver ikke være mere, end at du skænker selve begravelsen en tanke, så du er inde i de tankemønstre inden samtalen.

Generel forberedelse
Har du mulighed for at forberede dig lidt, kan du her blive klogere på, hvad du helt konkret kan gøre for at forberede dig, og hvilke forberedelser der kan tage dig tættest muligt på den mest optimale begravelse af din kære:
.

  • Afdødes egne ønsker: For nogle er det for morbidt, men for andre er det en rar følelse af at have kontrol. Vi snakker naturligvis om, hvorvidt man enten snakker med sin familie eller skriver nogle punkter ned, der handler om, hvad man gerne vil have, der skal ske til ens egen begravelse. Har den afdøde selv skænket døden og sin begravelse en tanke, kan det være med til at lette processen for de efterladte, mens den afdøde får en begravelse præcis, som han/hun ønsker. Er du i en situation, hvor den afdøde på en eller anden måde har kommunikeret nogle konkrete ønsker, kan du med fordel samle dem og tage dem med til præsten. I fællesskab kan I finde frem til de sange, som passer bedst til anledningen, og som repræsenterer den afdøde allerbedst.
  • Salme-research: Der er rigtig mange forskellige salmer, og langt de færreste af os kender ret mange af dem. Der findes salmer, som er skrevet som begravelsessalmer, men man kan vælge lige præcis dem, man synes. Som en god tommelfingerregel er morgensalmer nogle, som sætter ord på glæden ved lyset og livet, mens aftensalmer handler om at finde fred og hvile. Der er salmer, som er skrevet til de forskellige årstider, og det kan man også vælge at bruge som en ledetråd. Har man en salmebog i hjemmet, kan man med fordel bladre den igennem inden samtalen, så man er opdateret på, hvad eventuelle familie-favoritter hedder. Dertil kommer flere hjemmesider på nettet, hvor man kan sortere salmerne efter årstid og anledning, og på flere af dem er det muligt at høre et kort udsnit af salmen, så man får hele stemningen med.
  • De efterladtes ønsker: Uanset om den afdøde har videregivet sangønsker eller ej, skal de efterladte også have rum til at påvirke begravelsen. Er der derfor en salme, som man elsker særligt højt, eller som man forbinder med den afdøde, kan det også være et rigtig godt sted at starte udvælgelsen.
  • Forbehold: Som det allerede er blevet nævnt, har præsten det sidste ord, når det kommer til indholdet af en begravelse. Derfor er det ikke sikkert, at du kan få alle dine ønsker opfyldt, men det kan aldrig skade at være bevidst om sine ønsker.

Begravelsessalmer
For at gøre det muligt at vælge den nemme vej har vi samlet en liste med rigtig gode bud på begravelsessalmer, der er skrevet til anledningen, men som varierer meget i stemning og tone. Det er ikke nogen skam at vælge de første de bedste salmer fra en liste. Det er slet ikke alle, som har et forhold til salmer, og er du én af dem, som ikke har det, kan det være en rigtig fin metode at vælge nogle af de mest gængse salmer til formålet:
.

  • Nærmere, Gud, til dig
  • Altid frejdig, når du går (denne salme er én af danskernes absolutte favoritter, og mange af os har den meget kær. Den blev sunget under Anden Verdenskrig, hvor den eftersigende styrkede modet hos frihedskæmpere i fængslerne og de pårørende derhjemme)
  • Den store hvide flok vi se
  • At sige verden ret farvel
  • Alt står i Guds faderhånd
  • Bliv hos os, når dagen hælder
  • Her vil ties, her vil bies
  • Dybt hælder året i sin gang
  • Til himlene rækker din miskundhed, Gud
  • Du gav mig, o Herre, en lod af din jord
  • Gud, vi er i gode hænder
  • Vor Gud han er så fast en borg
  • Sorrig og glæde de vandre til hobe
  • Du som har tændt millioner af stjerner (i denne sang er Gud ikke nævnt, og for nogle er netop det udslagsgivende for enten til- eller fravalg af denne)

Alternative begravelsessange
Der er ikke nogen, som siger, at en begravelse skal være fyldt til randen med de klassiske salmer om Gud, og de efterladte skal i høj grad både kunne se sig selv og den afdøde i begravelsen. Ved man, at den afdøde ikke havde et særligt forhold til salmer – og måske heller ikke ønskede, at de skulle være en stor del af hans/hendes sidste farvel – er det i høj grad muligt at tone salmerne ned og skrue op for en anden type sange.

Kim Larsen er én af de helt unikke, folkekære, danske kunstnere, som alle kender, og hans sange bruges ofte til at understrege stemninger i en lang række forskellige situationer – heriblandt begravelser. Èn af de Kim Larsen-sange, som egner sig rigtig godt til begravelsessammenhængen, er ”Om lidt”, og med en kort og præcis tekst, der lyder som følger, er det tydeligt at se hvorfor:

”Om lidt bli’r her stille
Om lidt er det forbi
Fik du set det du ville
Fik du hørt din melodi

Forladt og alene
danser cirkusprinsessen rundt
går i stå på sin line
i et sanseløst sekund

Om lidt, om lidt er vi borte
vi ses måske igen”

Kim Larsens klassiker bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, og begravelser er blot én af dem.

En anden kunster, denne gang et band, hvis musik fylder meget i den danske musikhistorie, er Danser med Drenge. De har leveret utallige hits, men ét af de allerstørste, og som også er det nummer, som ofte bruges i begravelsessammenhænge, er ”Er Der Nogen I Himlen”. Sangen slår med sin direkte og benhårde tekst tonen an, og teksten lyder således:

”Det var meget mod din vilje
alligevel fik du ram på mig
det er værst at være den efterladte
når nogen rejser deres vej.

Og selv om du er væk for altid
så vil jeg ikke græde mer’
jeg vil lade som om du lever
og har det godt nok
der hvor du er

Er der nogen i himlen
der kan elske dig?
ligeså meget som jeg gjorde
nogen der får dig til grine ligeså meget som jeg?
Håber bare du har det godt deroppe
og de andre de kan se, hvor dejlig du er
håber bare, at du når det
alt det, du ikke nåede her

Har du fået dine vinger
sidder de nu godt nok?
kan du flyve rundt i luften
med de andre i din flok?

Og jeg ved, at du er optaget
i det store englekor
og du synger endnu smukkere
end vi har hørt her
på vores jord

Men er der nogen i himlen
der kan elske dig?
ligeså meget som jeg gjorde
nogen der får dig til grine ligeså meget som jeg?
Håber bare du har det godt deroppe
og de andre de kan se, hvor dejlig du er
håber bare, at du når det
alt det, du ikke nåede her

Se de positive sider
du har ingen fjender mere
for bitterhed og nederlag
findes bare ikke dér

Tænk hvor ofte du blev ydmyget
af folk som ingenting forstod
du ville ha’ at jeg sku’ tilgive
og jeg prøver
at gøre det nu

Men er der nogen i himlen
der kan elske dig?
ligeså meget som jeg gjorde
nogen der får dig til grine ligeså meget som jeg?
Håber bare du har det godt deroppe
og de andre de kan se, hvor dejlig du er
håber bare, at du når det
alt det, du ikke nåede her”.

Lige præcis sangen ”Er Der Nogen I Himlen” er skrevet af bandet til deres egen forsanger, som døde af kræft, og sangen rummer altså store følelser, som er direkte forbundet med døden og med savnet til den afdøde. For nogen bliver tekster som disse måske for hårde og for konkrete, og bare tanken om at skulle høre og synge dem med udsyn til kisten kan være alt for meget. Der er helt sikkert også nogen, som vælger sange som disse, fordi de kan spejle sig i dem. Teksten er som skrevet af dem selv, og derfor er det nemmere at relatere sig til en sang som denne end en salme fra forrige århundrede.

Fordelen ved at vælge en alternativ sang til begravelsen er blandt andet, at du efterfølgende meget nemt kan genhøre sangen og derved mindes den afdøde og begravelsen som noget smukt og ikke blot som noget ubærligt.

Ønsker du en udefrakommende sanger til at fremføre en speciel sang til begravelsen, så kan du her se Eventzonens udvalg af sangere til begravelse.

Prognoser

I de senere år er der blevet forsket en del i danskernes præferencer ud i begravelsessange, og der viser sig en lang række tendenser. Blandt andet den allerede fremhævede, som handler om, at danskerne er traditionsdyr, når det kommer til begravelser. Man vælger ofte de sange, man tidligere har hørt til andre begravelser, fordi sådan er traditionerne, og det er ofte nemt og gnidningsfrit.

En anden tendens, som har vist sig, er, at der godt nok oftere og oftere synges alternative begravelsessalmer i kirken, men det spås dog ikke, at nogle af dem – heller ikke Kim Larsens eller Danser med Drenge – nødvendigvis holder ved i mange år endnu. De alternative sange betegnes generelt som døgnfluer, mens de klassiske salmer forventes at holde et tættere greb om os i mange år frem.

Sange formidler følelser

Uanset hvilke sange der skal spilles og synges til en begravelse, kan man lige så godt forberede sig på inden, at sangene kan fremkalde følelser, som måske er hårde at sidde med, men som også er gode, idet de kan hjælpe med at give slip. Mennesker føler forskelligt, mennesker sørger forskelligt, og mennesker reagerer forskelligt på følelser og på sange, og derfor kan den selvsamme sang fremkalde vidt forskellige reaktioner til en begravelse. Et af de gyldne råd, når man er til en begravelse, er, at man ikke lægger låg på sine følelser. Det er okay at være ked af det, og det er også helt okay at græde eller smile – hvad end sangene nu engang får dig til at føle.

Lidt til mindebogen

En begravelse er ikke blot en begravelse – det er også det sidste farvel til en person, man har kær, og det er i høj grad en stund, hvor man mindes vedkommende. Derfor kan det også være en rigtig god idé at gøre sit for at forlænge minderne, og til det er der forskellige metoder. En af de helt oplagte måder er at tage billeder og eventuelt også optage video fra dagen, og en anden måde er at skrive de sange, som var en del af begravelsen, ned et sted. På den måde glemmer du aldrig de sange, du sendte din kære afsted med, og måske kan du også holde live i minderne om dagen og personen lidt længere.

Gravøllet

Umiddelbart efter begravelsen er der ofte arrangeret gravøl, hvor de deltagende i begravelsen mødes i mindre formelle omgivelser og snakker sammen og spiser lidt mad. I nogle tilfælde er der taler, og i andre tilfælde kan der være arrangeret sange. Vælger man at inkorporere én eller flere sange her, kan man vælge alt mellem himmel og jord. Her er der ingen regler – hverken skrevne eller udskrevne – og afhængig af omgivelserne er der rum til at gøre lige, hvad man vil. Stod man i en situation forud for begravelsen, at man måtte vælge én af sine ønskede sange fra, kan man passende synge den til gravøllet i stedet.

Levende musik
Har man netop begravet et menneske, som havde et særligt forhold til musik, kan det være et dejligt og yderst passende træk at arrangere lidt levende musik til gravøllet. Det kan både være i større eller mindre skala; en enmandsforestilling kan være et rigtig fint indslag, ligesom et lille band der spiller noget behagligt musik, som er tro mod den afdøde, kan være en fornuftig vej at gå.

Til sidst…

Der skal være plads til alle – mennesker såvel som traditioner, ønsker, præferencer og deslige, og det gælder også til begravelser. Derfor afhænger din procedure af mange ting; blandt andet hvilken kirke begravelsen skal finde sted i, og hvilken præst der står for den. Som nævnt tidligere har præsten som udgangspunkt det sidste ord i forhold til salmerne, og hvis du ved, at du har med en konservativ eller lettere gammeldags præst at gøre, skal du overveje med dig selv, hvor meget du vil kæmpe for dine alternative ønsker som eksempelvis Kim Larsen.

Mange står i den situation, at der hverken er konkrete ønsker fra den afdøde, eller at man selv har tænkt ret meget i de baner, og de tilfælde er præsten en rigtig, rigtig god sparringspartner. De ved selvsagt, hvad man plejer, hvad man kan gøre, hvad der fungerer godt og mindre godt, og du kan altså få rigtig meget god vejledning her.

Del artiklen på: