Vælg en side
Del artiklen på:

En studenterfest er en helt særlig fest. Det er her, man fejrer, at en studerende nu er blevet student, altså at vedkommende er blevet færdig med sin uddannelse. Det er typisk for studerende på ungdomsuddannelser, der holdes en studenterfest. Derudover er det ofte, hvis der er tale om en gymnasial uddannelse. Er der i stedet tale om færdiggørelse af en erhvervsuddannelse, fx som tømrer, murer, mekaniker eller lignende, vil det i stedet hedde et svendegilde. Det minder på mange måder om et studentergilde, men der kan være nogle forskelle.

I dette indlæg bliver du klogere på alt, der er værd at vide om en studenterfest. Vi hjælper dig hele vejen igennem processen fra invitationerne sendes ud til festens strabadser sættes i gang. Vi sørger for, at du husker at tænke på det hele inden din store fest.

Hvad er budgettet for festen?

Inden du kommer alt meget i gang med store armbevægelser, er det en god idé at have en fornemmelse af, hvor meget du ønsker at bruge på festen. Budgettet har nemlig stor betydning for, hvor meget du kan skeje ud, når det kommer til planlægningen af festen.

Har du et relativt lille budget, skal du hele tiden have dette i mente, når du planlægger festen. Det kan dog sagtens lade sig gøre at holde en studenterfest, uden at budgettet løber løbsk. Du skal dog overveje alle udgifter nøje i løbet af planlægningen samt overveje flere alternativer.

Har du et mere frit budget, kan du tillade dig at være lidt mere løs med din planlægning. Det er dog altid en god idé at have et udgangspunkt at gå ud fra. Det giver dig nemlig en bedre rettesnor, når du skal finde lokaler, mad og lignende til din studenterfest.

Når der skal holdes en studenterfest, er det også en god idé at få slået fast, hvem det er, der betaler. I nogle familier vælger forældrene at betale for hele gildet. I andre familier skal studenten selv betale for festlighederne. Derudover er der også løsningen, hvor man deles om udgifterne. Uanset hvilken løsning I vælger, er det en god idé at få talt om det, inden I kommer alt for langt ind i planlægningen. Det kan let gøres i forbindelse med, at I skal finde ud af budgettet for studentergildet.

Hvem skal du invitere?

En af de vigtigste ting ved en studenterfest er, at der kommer nogle, der vil fejre dagen med dig. Det kræver selvfølgelig, at du inviterer dem. I starten af planlægningen af festen skal du have fundet ud af, hvem du gerne vil have med til festen. Det skal være nogle, som du ønsker, skal være med til at fejre din store dag.

Det er meget forskelligt fra fest til fest, hvor mange der inviteres. Det er således helt op til dig, hvor mange du ønsker at invitere. Det er dog en god idé, at du husker på dit budget allerede på dette stadie. Antallet af gæster har nemlig rimeligt stor betydning for, hvor meget festen løber op i. Jo flere du inviterer, jo større lokale skal du bruge. Dette er typisk ensbetydende med en større udgift. En anden udgift, der også bliver større, jo flere gæster der er inviteret, er udgiften til mad. Overvej derfor nøje, hvor mange gæster dit budget tillader dig at invitere.

Når du skal invitere til studenterfest, skal du huske på, at det er din fest. Det betyder, at du ikke nødvendigvis behøver at invitere dine forældres venner, hvis det ikke er nogen, du har et specielt nært forhold til. Du kan i stedet fokusere på mennesker i dit liv, som du har et tæt forhold til.

Udover din familie kan det være dine venner. Har du en gruppe tætte venner, kan disse være ideelle at invitere. Har du nogle venner, der er knap så tætte, kan du også overveje at invitere dem. Du kan dog også vælge at invitere dem til festlighederne efter maden. På den måde sparer du lidt på madbudgettet, men du får stadig mulighed for at holde en god fest med dine venner.

Hvilken type fest skal det være?

Når du skal holde en studenterfest, er der mange forskellige måder, man kan gribe det an på. Festen kan tage mange forskellige skikkelser, alt efter hvad du foretrækker. Det kan derfor være en god idé at beslutte dig for et tema for festen. Her refereres der til, hvilken type af studentergilde du ønsker at holde.

En studenterfest kan nemlig holdes på mange forskellige måder. Det kan være en festlighed, hvor du kun har de nærmeste med, og hvor der er fokus på god mad og godt selskab. I dette tilfælde vil det typisk ikke være så vildt. Der er fokus på, at det skal være stille og roligt, men selvfølgelig et hyggeligt arrangement. Det kan både være til noget mad om aftenen eller til en god frokost om dagen.

Er du mere til de vilde fester, hvor der virkelig skal fejres, at du er blevet student, er dette selvfølgelig også en mulighed. Det er faktisk denne type studenterfester, de fleste vælger. Når man hører betegnelsen studenterfest eller studentergilde, er det for mange ensbetydende med et brag af en fest, hvor der ryger lidt alkohol indenbords.

Du skal holde lige præcis den fest, der passer til dig. Der er ingen regler for, hvordan det skal gøres. Hold den type fest, du har mest lyst til.

Hvor skal festen holdes?

Når du efterhånden har styr på, hvad det er for en type fest, du vil holde, og hvor mange der skal inviteres, kommer du til det næste punkt på dagsordenen. Du skal have fundet ud af, hvor festen skal holdes. Det skal selvfølgelig passe til antallet af gæster, så der er plads til alle. Derudover skal det heller ikke blive for stort, da det hurtigt kan komme til at virke tomt, hvis du ikke kan fylde lokalet nogenlunde ud.

Studenter udspringer typisk om sommeren. Er vejrguderne med dig, er der god mulighed for at holde festen udenfor. Det kan fx være i haven, hvis den er stor nok til antallet af gæster. Fordelen ved at holde festen i din egen have er, at det er gratis. Der kan dog være udgifter til andre ting.

Vælger du at holde det i haven, skal du højest sandsynligt leje borde og stole eller bænke. Det behøver ikke at være en dyr post, men ikke desto mindre skal du tage højde for udgiften. Du er måske endda heldig at kende nogle, du kan låne diverse haveborde og havestole af. På den måde kan du skrue helt ned for budgettet på det punkt.

Holder man festen i haven, kan det være en god idé at helgardere sig. Det er aldrig til at vide, hvordan vejrsituation er, når den danske sommer rammer. Det er derfor en god idé at være forberedt. Det kan du gøre ved at leje et telt, som I kan sidde i. Alternativt kan det også være pavilloner, I sætter op i haven, så der er mulighed for at komme i læ for regnen. En fordel ved et telt er dog, at det er muligt at lukke af om aftenen, når det begynder at blive lidt køligere.

Er du ikke så meget til en udendørsfest, kan du også sagtens holde festen indenfor. Det kan fx være i jeres eget hus, hvis der er plads nok. Det kan dog kræve en større rokade imellem møblerne, for at der er plads nok til alle gæsterne. Det er dog noget, der sagtens kan lade sig gøre.

Skal du bruge et større lokale til din studenterfest, er der også mange, der vælger at leje et forsamlingshus. Her vil der typisk være borde, stole og service. Det er derfor ikke noget, I skal tænke på. Derudover har du typisk selv mulighed for at styre, hvordan der skal dækkes op. Det er derfor forholdsvis nemt at sætte sit eget præg på, hvordan studenterfesten skal tage form i forsamlingshuset.

Mad til studenterfest

Til de fleste studenterfester bliver der serveret en eller anden form for mad. Er det også meningen, at der skal serveres mad til din studenterfest, er det en god idé at overveje i god tid. Først og fremmest skal du overveje, hvor mange retter der skal serveres. Er det en tre-retters med forret, hovedret og dessert? Skal der kun serveres en hovedret og en dessert? Skal det være nem og overskuelig mad, hvor der kun serveres en hovedret?

Hvad du er til, er helt op til dig. Igen er det dog en god idé at have dit budget i mente. Ellers kan det hurtigt løbe løbsk.

Nogle af de lidt mere gængse studentermenuer er typisk noget med buffet. Det er en nem løsning, hvor du ikke skal tænke på at tallerkenanrette maden. Dine gæster kan nemlig selv gå op at tage lige det, de gerne vil have. Med en buffet kan du også lave forskellige ting at vælge imellem, så du er sikker på, at der er noget til alle. Du rammer derfor typisk rimelig bredt, når du vælger en buffet til din studenterfest.

En buffet kan typisk bestå af to forskellige slags kød og to forskellige slags kartofler eller lignende. Derudover kan du lave en salatbar med forskelligt salattilbehør, så gæsterne selv kan blande deres salat. Det kan fx være agurker, tomater, gulerødder, ærter, iceberg salat osv. i hver sin skål. Du kan selvfølgelig også spice det op ved at lave dine egne, blandede salater, hvor der er nogle forskellige, lækre ting i. Mulighederne er egentlig mange, når det kommer til buffet. Du kan derfor gøre det lige præcis, som du har lyst til.

En lidt mere utraditionel buffet til din studenterfest kunne være tapas. Det kan være en masse små spanske retter, diverse pålæg, brød osv. Er du mere til et italiensk tema, kan du lave nogle forskellige pastaretter, som dine gæster kan nyde godt af.

Buffeten kan tages til mange forskellige højder og temaer. Uanset om du er til det traditionelle danske, eller du er til noget lidt mere eksotisk, kan du gøre det rigtig nemt for dig selv ved at servere maden på en buffet.

Invitation til studenterfest

Hvis du følger denne planlægningsstrategi, er du snart ved at nå punktet, hvor du skal have sendt invitationer ud til dine gæster. Når du skal lave invitationerne, er det en god idé at holde fast i det overordnede tema, du har for festen. Det må således gerne afspejle sig i invitationen. Det giver dine gæster en god fornemmelse af, hvad det er for en fest, de er blevet inviteret med til.

Du kan enten vælge at gøre meget ud af dine invitationer, eller du kan benytte dig af den lidt lettere løsning. Den letteste løsning er at sende en mail eller sms til alle gæsterne med invitationen. Dette er rimelig simpelt og kræver ikke særligt meget af dig. Du får dog ikke samme mulighed for at vise illustrativt, hvad det er for en type fest, du gerne vil holde, men det er selvfølgelig noget, du kan skrive dig ud af.

Er du mere til den illustrative løsning, kan du lave en fin invitation i Word eller lignende. Her kan du sætte nogle billeder ind, der repræsenterer, hvilken type fest der er tale om. Derudover er det forholdsvist nemt at lave invitationen overkommelig med diverse informationer, når du skriver den i Word. Alt efter hvor meget du vil gøre ud af det, kan det være noget, du skal bruge lidt tid på. Det afhænger dog meget af, hvor øvet du er i Word, og hvor omhyggelig du vil være med designet af din invitation.

Den nemmeste løsning er at købe færdige invitationskort, hvor du kun skal udfylde de vigtigste informationer. Det er typisk navnet på gæsten, stedet hvor festen holdes, dato og tid samt S.U. Der er ofte flere forskellige muligheder, når du skal vælge et invitationskort. Der er flere designs, hvor du helt sikkert kan finde et, der passer til dit tema for din fest. Ellers er der også de helt traditionelle med en studenterhue udenpå. Disse er også en rigtig fin løsning, hvis du ønsker at holde det simpelt.

Pynt til studenterfest

Når dagen efterhånden begynder at nærme sig, kan du begynde at overveje, hvordan du vil pynte op til din fest. Lidt pynt kan gøre rigtig meget for stemningen og atmosfæren til din fest. Har du overhovedet ikke noget pynt til din studenterfest, kan det hurtigt virke lidt kedeligt. Dine gæster vil måske få den opfattelse, at du ikke har gjort så meget ud af det. Det vil du selvfølgelig gerne undgå.

Når det er sæson for studenterfester, er der ofte alle mulige former for pynt i butikkerne, der passer til festlighederne. Det kan være små studenterhuer af pap, servietter med studenterhuer på osv. Disse er et godt sted at starte, hvis du ikke helt ved, hvad du skal pynte op med.

Balloner, serpentiner osv. kan også være hyggelige. Du skal dog passe på med, at det ikke tager overhånd. Det kan nemlig hurtigt kommer til at minde om en børnefødselsdag. Det ønsker du selvfølgelig ikke, da du jo faktisk er voksen og nu har en uddannelse.

Når du skal pynte op, kan det være en god idé at overveje pynt til bordet. Det kan være de små studenterhuer af pap, der kan pifte borddækningen lidt op. Du kan også være lidt kreativ med ting, du selv har lavet. Det kan være noget, der repræsenterer dig som person.

Et eksempel kan være små flade sten, som du kan male forskellige ting på. Det kan fx være relateret til din uddannelse. Har du haft kemi på højt niveau, kan du tegne et mikroskop, glaskolber og lignende. Har du haft matematik på højt niveau, kan du tegne en lommeregner, skrive sjove regnestykker, male en lineal og lignende. Mulighederne er mange, så det er bare med at slippe kreativiteten løs.

Udover den sjove og personlige pynt kan du også holde dig til de lidt mere traditionelle typer pynt, som et bord ofte er dækket med. Det er selvfølgelig primært lys og blomster. Det skaber en lidt mere hyggelig stemning, når der er lys og blomster på bordene. Det betyder ikke, at du skal ud og finde en masse fine borddekorationer. Det kan sagtens gøres enkelt og billigt.

Finder du nogle vilde blomster i en grøftekant, kan dette være en fin løsning. Alternativt kan en buket roser række langt, hvis du har små vaser med en enkelt rose i på bordet. Alternativt kan du købe små planter i potter. Dette er typisk en billig løsning. Derudover kan du også finde mange forskellige muligheder, når det kommer til blomster- eller planteart. Du kan derfor sagtens finde en, der passer perfekt til dit tema.

Tøj til studenterfesten

Når din studenterfest efterhånden er ved at nærme sig, er det en god idé at begynde at overveje, hvilket tøj du vil have på. Har du ikke noget brugbart i tøjskabet, kan det jo være, at der er behov for at skulle ud at kigge lidt i butikkerne.

Til studinerne er det meget almindeligt at have hvidt tøj på, når man bliver færdig på sin ungdomsuddannelse. De fleste vælger at have en hvid kjole på. Det er dog ikke noget krav. Du kan sagtens have andre former for hvidt tøj på. Derudover er det selvfølgelig også helt op til dig selv, om du overhovedet ønsker at have hvidt tøj på til din studenterfest.

Du skal vælge noget tøj, som du føler dig godt tilpas i. Ellers kan det blive en lang fest, hvor du egentlig bare venter på, at du kan få det udskiftet med noget afslappet tøj. Selvom du skal føle dig godt tilpas, er det ikke ensbetydende med, at det skal være kedeligt. Det kan sagtens have et lækkert design med flotte mønstre eller farver. Du skal altså finde et outfit, der passer perfekt til både dig og din studenterfest.

For de mandlige studenter er det typisk lidt lettere at gå til værks, når der skal findes tøj til studenterfesten. Er det en lidt fin fest, kan et jakkesæt med en simpel skjorte være et rigtig godt bud. Skal du toppe den, kan du vælge at tage et slips eller en butterfly på. Er det en lidt mere uformel fest, kan et par jeans og en skjorte også være en rigtig fin løsning.

Skinner solen fra en skyfri himmel, kan du sagtens finde shortsene frem. Ligesom med de kvindelige studenter skal du føle dig tilpas til din studenterfest. Er der 30 grader i skyggen, anbefaler vi, at du lader jakkesættet hænge i skabet og finder noget lidt mere luftigt og åndbart.

Hold en tale til din studenterfest

Når det endelig er blevet dagen, hvor du skal holde din studenterfest, er det en god idé at have forberedt en tale. Nu bliver du måske skræmt af ordet tale, men det behøver ikke at være noget vildt og overvældende.

Når dine gæster er ankommet, og I har sat jer til bords, er det en god taktik at starte med at byde dine gæster velkommen og takke dem for, at de vil være med til at fejre dagen med dig. Her kan du også sige tak for gaverne, som de har givet dig, selvom du måske ikke har haft tid til at åbne dem endnu. Når du har fået sagt disse få ting plus diverse, kan du sige værsgo, og I er derefter klar til at spise. Så simpelt kan det gøres.

Dette er den nemme, men også den mest almindelig metode. Har du flere ting, du gerne vil sige, kan du gøre det, når du allerede er i gang med at byde folk velkommen. Du kan dog også vælge at holde en tale senere på aftenen, hvor du får mulighed for at takke dine forældre eller dine venner, som har hjulpet dig med at komme igennem din ungdomsuddannelse. Dette er helt valgfrit, og du kan gøre det, som du vil. Er du ikke så meget til at holde taler, kan du sagtens nøjes med velkomsttalen og således holde dig til det.

Vi synes, det er vigtigt at pointere, at det er bedst, hvis du selv holder velkomsttalen. Det er din fest, og det er dig, der har inviteret gæsterne. Det virker derfor mest naturligt, at det også er dig, der skal byde dem velkommen. Lad derfor far og mor blive siddende, og tag ejerskab over din fest – nu er du trods alt ret tæt på endegyldigt at være voksen.

Del artiklen på: