Det er en stor dag, når I skal splejse (forhåbentlig) til jeres dages ende. Det er dog en større omgang at skulle planlægge et bryllup. Én ting er, hvad I godt kunne tænke jer. En anden ting er, hvad I egentlig har råd til. Det er derfor altafgørende at lave et bryllupsbudget, hvis økonomien ikke pludselig skal løbe løbsk.
I dette indlæg tager vi jer i hånden og giver jer gode råd til, hvordan I laver et bryllupsbudget. Derudover kommer vi med input til, hvad I skal huske at inkludere i bryllupsbudgettet.
Fastsæt et budget til brylluppet fra start
Når I skal giftes, er det vigtigt, at I starter med et budget fra start. Det nytter ikke noget, at I kommer i gang med alt for mange gode idéer, som I i sidste ende ikke har råd til. Det er rigtigt ærgerligt at få sat næsen op efter noget, hvis I efterfølgende finder ud af, at det skrider langt over jeres budget.
Når I skal lave et bryllupsbudget, er det vigtigt, I sætter jer ned og seriøst overvejer, hvor meget I vil bruge på jeres bryllup. Jeres bryllupsbudget skal afspejle det, I forventer med jeres bryllup, men også det, I har råd til.
Der er ikke meget ved at gældsætte jer til op over begge øre, fordi I ønskede jer et majestætisk og monstrøst bryllup. Det er bedre at forventningsafstemme fra start, hvad der er at gøre med, og hvad det ca. er for et bryllup, I kan få for de penge.
Når I skal lave jeres budget til brylluppet, er det derfor en god idé at tage udgangspunkt i den sum penge, I samlet set ønsker at bruge på brylluppet. Det giver jer et meget bedre udgangspunkt, da I på den måde kan dele penge ud fra puljen til diverse poster i jeres bryllupsbudget.
Lav jeres bryllupsbudget i Excel
Når I har fået styr på jeres bryllupsbudget, i forhold til hvor mange penge I ca. ønsker at bruge på denne skønne dag, kan det være en god idé at starte computeren op. Et bryllupsbudget indeholder ofte rigtig mange forskellige poster.
Det kan være svært at holde styr på det hele med papir og blyant. Der kan nemlig være risiko for, at I glemmer nogle ting i budgettet, eller I ikke får det regnet rigtigt med. Når I bruger Excel, kan I lynhurtigt få programmet til at regne det ud for jer helt automatisk. Derudover kan I formatere layoutet på forskellige måder, så I får det bedst mulige overblik over jeres budgettet til brylluppet.
Når I laver et bryllupsbudget i Excel, kan I nemt plotte alle jeres udgiftsposter ind i Excel-arket. Derudover er det nemt at flytte rundt på, hvis der er en anden rækkefølge, der er mere logisk.
En anden fordel er, at I kan benytte jer af flere forskellige ark, hvor I opdeler bryllupsbudgettet i flere forskellige kategorier. I kan derfor lave det fuldstændig, som I har lyst til, og så det giver mest mening for jer.
Fordelen ved at lave et bryllupsbudget i Excel er, at I kan få det fulde overblik over jeres omkostninger for brylluppet. Derudover kan I lave farvekoder for, hvornår noget er betalt, og hvornår det endnu ikke er betalt.
Når I efterhånden begynder at betale for diverse udgifter til brylluppet, kan I også lynhurtigt få et overblik over, om budgettet nu også holder. Hvis I er konsekvente med at plotte de rigtige tal ind i jeres Excel-ark med bryllupsbudgettet, kan I hurtigere se, om budgettet løber løbsk, og om der skal foretages nogle justeringer, eller det kører som planlagt.
Et bryllupsbudget i et Excel-ark giver jer derfor mulighed for gennemsigtighed. Der kommer derfor ingen overraskelser, når brylluppet allerede er afholdt.
Det skal med i bryllupsbudgettet
Nu har vi fået styr på, hvordan I skal gribe hele processen an, når I skal i gang med at lave et budget til brylluppet. Vi er nu kommet til det punkt, hvor vi introducerer jer for nogle af de ting, I skal overveje i jeres budget.
Der vil være nogle af posterne, som I ikke kan komme uden om. De er simpelthen nødvendige, for at der overhovedet er tale om et egentligt bryllup. Der vil dog også være rigtig mange poster, som kan skæres fra, hvis I skal spare lidt på jeres bryllup.
Denne oversigt er derfor blot for at give jer en fornemmelse af, hvad I skal tage stilling til i jeres bryllupsbudget. Der kan derfor sagtens være nogle poster, som, I ikke synes, er nødvendige, og dermed sætter 0 kroner ved.
Symbolet på jeres kærlighed
Den første, og måske vigtigste, post i jeres bryllupsbudget er vielsesringene. De er et symbol på jeres kærlighed til hinanden. Det er derfor vigtigt, at I beslutter jer for, hvor mange penge I ønsker at bruge på vielsesringe.
Lad os lige slå fast, at budgettet for jeres vielsesringe ikke er et direkte symbol på jeres kærlighed til hinanden. Der er derfor ikke nogen regler for, hvor dyre eller billige jeres vielsesringe skal være. I skal gå med det beløb, som jeres bryllupsbudget tillader.
Når I skal beslutte jer for, hvor meget I skal afsætte i budgettet til vielsesringe, kan det være en god idé at overveje, hvilke typer af vielsesringe I kunne tænke jer. Vielsesringenes materiale kan nemlig have en stor indflydelse på, hvad udgiften til vielsesringe løber op i.
Vielsesringe findes nemlig i en masse forskellige materialer. Det betyder også, at der er mange forskellige prisklasser at vælge imellem. For eksempel vil guldringe generelt være dyrere end sølvringe. Derudover koster det typisk også ekstra, hvis der skal sten på ringene, og hvis de skal indgraveres.
Dette er noget, I skal overveje allerede nu, hvor I lægger jeres bryllupsbudget. Udgiften til vielsesringe kan nemlig variere rigtig meget.
Brudens beklædning og tilbehør
Når I skal giftes, skal I selvfølgelig have bryllupstøj på, der passer til jeres smukke dag. For brudens vedkommende betyder det, at der er flere forskellige poster i bryllupsbudgettet, der vedrører hendes beklædning og tilbehør.
Det vigtigste i bryllupsbudgettet i forhold til bruden vil for langt de fleste være brudekjolen. Det kan være forholdsvist dyrt at købe en brudekjole. Det kan dog også sagtens gøres billigere, hvis I ikke køber den fra ny eller som skræddersyet.
I kan gøre det ganske gratis, hvis I for eksempel har en brudekjole i familien, som kan bruges til anledningen. Det kan være, der er behov for at sende den til rens eller eventuelt få den syet en smule til. Det er selvfølgelig også noget, der skal tages hensyn til i bryllupsbudgettet, men som udgangspunkt vil posten til brudekjolen blive forholdsvis lavere, hvis I vælger denne løsning.
Er I mere interesseret i en ny brudekjole, som kun er brudens, er dette en dyrere løsning, men bruden ender også med en helt ny kjole.
Brudekjolen er blot en post i forhold til udgifter i bryllupsbudgettet, der vedrører bruden. Der skal også tages stilling til, hvor meget I vil bruge på brudeslør og -sko. Derudover skal der købes lingeri og strømpebånd, der passer til brudekjolen. Det er derfor også noget, I skal huske at få med, når I laver et budget til brylluppet.
Når I skal giftes, vil bruden sikkert gerne gøre lidt ekstra ud af sig selv på denne enestående dag. I skal derfor også tænke på udgifter til opsætning af hår, makeup og negle i bryllupsbudgettet.
Skal I giftes i de kolde vintermåneder, kan det også være en fordel at overveje, om I skal købe en bryllupsjakke til bruden.
Til slut skal I også huske på en brudebuket og eventuelt andet blomsterpynt, som bruden skal bære på bryllupsdagen. Dette er også noget, der kan blive en smule dyrere, end hvad I lige regner med.
Gommens beklædning og tilbehør
Vi er nu kommet til gommens beklædning og tilbehør. Der er også nogle forskellige ting, der skal tages højde for i bryllupsbudgettet her, men det er knapt så omfattende som brudens beklædning og tilbehør.
Først og fremmest skal I sætte et beløb af til gommens tøj. Her skal I blandt andet overveje, om det skal være et jakkesæt, en smoking, kjole og hvidt eller noget helt andet. Derudover skal I overveje, om I køber det skræddersyet specielt til gommen, eller om det er et fuldt sæt.
Det kan selvfølgelig også være, at gommen har noget, der kan bruges i skabet, da gommens tøj ofte er lidt mere standardiseret, end brudens tøj er. De fleste vælger dog at købe nyt tøj til gommen i dagens anledning.
Hvis I for eksempel vælger, at gommen skal have et jakkesæt på, skal I huske, at der også skal være sat penge af til en skjorte og eventuelt en vest i budgettet for brylluppet. Derudover skal gommen sikkert have et slips eller en butterfly på til jakkesættet, som også skal regnes ind i bryllupsbudgettet.
Den kære gom skal selvfølgelig også have noget på fødderne. Der skal derfor også regnes både sko og strømper med i bryllupsbudgettet.
Når det kommer til pynt, har en gom typisk en knaphulsblomst. Det skal I derfor også huske at tage med i budgettet for brylluppet.
Tilbehør til brudepiger og brudesvende
Skal I have brudepiger og brudesvende til brylluppet, kan der her være udgifter, I skal tage højde for i bryllupsbudgettet. I skal beslutte jer for, om det er jer, der skal betale for deres tøj, eller om de selv skal stå for det.
Vælger I, at de selv skal betale for deres tøj som brudepige eller brudesvend, er det vigtigt at gøre opmærksom på dette. Der kan nemlig være nogle, der vælger at takke nej til tilbuddet, hvis de selv skal betale. For de fleste er det dog ikke noget problem. Det vigtigste er, at det bliver clearet fra start.
I forbindelse med brudepiger og brudesvende skal I som minimum inkludere i bryllupsbudgettet, at der skal nogle brudepigebuketter og knaphulsblomster til dem. Afhængigt af, hvor mange brudepiger og brudesvende I har, er det en post, der også kan få en betydelig størrelse i bryllupsbudgettet.
Bryllupskørsel
Bryllupskørsel afhænger meget af, hvor og hvordan I skal vies. Skal I giftes i en kirke, skal I tænke på, at der skal sørges for kørsel til og fra kirken. I skal dog tænke på, at I højest sandsynligt kører hver for sig til kirken, hvis I følger traditionen. Det er derfor en ekstra omkostning, I skal huske at tage højde for i bryllupsbudgettet.
Skal I vies på rådhuset, kan det være, I vælger at køre sammen. Der vil derfor typisk være en lavere udgift til bryllupskørsel.
Når I skal planlægge bryllupskørsel, skal I beslutte jer for, om der skal lejes diverse biler eventuelt med eller uden chauffør. Det er nemlig noget, der kan trække lidt på budgettet. Kender I nogle, der har en fin bil, I tænker kunne være relevant at køre i til jeres bryllup, kan der her være lidt penge at spare, hvis I kan få det gratis.
Se også: Den ultimative guide til bryllupskørsel
Forevig den skønne dag
Når I skal holde et bryllup, kan det være fantastisk at have nogle billeder, der kan minde jer om jeres fantastiske bryllup. Det kan derfor være værd at overveje, om I skal budgettere med en bryllupsfotograf i jeres bryllupsbudget.
Overvejer I at hyre en bryllupsfotograf, skal I tage stilling til, om fotografen kun skal tage billeder ved vielsen og lige efter, eller om fotografen skal tage billeder til bryllupsfesten også. Det har nemlig stor betydning for, hvor mange penge I skal sætte af til en bryllupsfotograf i budgettet for brylluppet.
Hvis I ønsker at spare nogle penge, kan I eventuelt spørge, om en af jeres gæster kunne have lyst til at stå for at tage billederne. I vil selvfølgelig få de bedste billeder, hvis det er en, der har lidt erfaring med at tage billeder.
I skal gøre op med jer selv, hvor vigtigt det er for jer, at I får taget billeder til jeres bryllup. Et alternativ til en dyr fotograf kan være at opfordre jeres gæster til at tage billeder til jeres bryllup. I kan eventuelt lave et hashtag på Instagram, som gæsterne kan bruge, eller opfordre dem til at sende alle billederne fra jeres bryllup til jer.
Uanset hvordan I vælger, at der skal tages billeder til jeres bryllup, skal I tage jeres budget med i overvejelserne. På den måde kan I sætte det mest realistiske beløb af til en eventuel bryllupsfotograf i jeres bryllupsbudget.
Diverse kort
Når I skal arrangere et bryllup, kan der være en masse forskellige kort, papirer og lignende, som I skal tage højde for i jeres bryllupsbudget. Først og fremmest skal der selvfølgelig sendes nogle indbydelser ud til de gæster, som I ønsker skal være med til at fejre dagen sammen med jer.
Prisen på indbydelser kan være meget forskellig. Det kommer an på, om de skal laves specielt til jer, så de fremstår helt unikke. Det kan man sagtens få flere forskellige virksomheder til at lave for en. I skal bare være opmærksomme på, at dette typisk også er en dyr løsning. I vil dog også få nogle rigtig fine indbydelser, der passer perfekt til jer.
Vil I gerne spare lidt penge i bryllupsbudgettet i forhold til indbydelserne, er der en masse fine alternativer. Der findes flere forskellige standardiserede bryllupsindbydelser, hvor I nemt kan skrive detaljerne for jeres bryllup ind i hver enkelt indbydelse.
Vil I gerne have helt unikke indbydelser, uden at I skal bruge en masse penge på at få en professionel til at lave dem for jer, kan I også vælge at lave dem selv. Der findes en masse inspiration på nettet til, hvordan I kan lave jeres egne og helt unikke bryllupsindbydelser.
Dette kan være en rigtig god løsning, hvis I er lidt kreative og har tiden til at lave indbydelserne selv. I skal stadig tænke på, at der skal bruges diverse former for materiale til at lave indbydelserne, som der selvfølgelig skal tages højde for i bryllupsbudgettet. Der er dog mulighed for at spare en del penge ved at gøre det på denne måde.
Når I skal estimere, hvor meget indbydelserne kommer til at koste, skal I huske at tænke over, hvor mange gæster der skal med til brylluppet, og dermed hvor mange invitationer der skal sendes ud. Det har nemlig også stor betydning for, hvor meget I skal sætte af i bryllupsbudgettet til indbydelser.
Dette var blot indbydelserne til brylluppet. I skal også tænke på, at der skal sendes takkekort til gæsterne og andre, der har givet gaver og lignende i forbindelse med jeres bryllup. Med takkekortene skal I huske at tænke på, at der sikkert skal sendes flere takkekort end indbydelser.
Det kan for eksempel være kolleger, naboer eller lignende, som ikke er inviteret til brylluppet, men som har givet jer en gave alligevel. Det kan derfor løbe op i en del takkekort, før I får set jer om.
Det er selvfølgelig svært at vide på forhånd, hvor mange takkekort I får brug for. Det kan derfor være en fordel at sætte budgettet for takkekort lidt højere end forventet i bryllupsbudgettet.
Når I skal holde et bryllup med en fest efterfølgende, skal der typisk laves en bordplan over, hvor gæsterne skal sidde, hvis I ønsker der skal være faste pladser. Når der laves en bordplan, skal der også sørges for bordkort, så jeres gæster kan se, hvor de skal sidde henne. Dette er også noget, I skal tage højde for i budgettet.
Udgiften til bordkortene afhænger typisk af, hvor mange gæster I skal have med, og hvilken løsning I vælger. I forhold til løsningen for bordkort hænger det meget sammen med, hvordan I kan få lavet jeres indbydelser. I skal derfor beslutte jer for, om I får nogle til at lave dem for jer, om I vælger en standardløsning, eller I selv laver dem fra scratch.
De fleste vælger at få lavet de samme typer indbydelser, takkekort og bordkort. Det er nemlig med til at skabe en rød tråd. Det er dog helt op til jer, hvordan I vælger at gøre. Det kan dog være en god idé at gøre sig nogle tanker om det. På den måde kan I nemlig nemmest tage højde for det i jeres bryllupsbudget.
Når I er i gang med at planlægge diverse papirløsninger og lignende til jeres bryllup, kan I i samme ombæring også tage stilling til, om der skal laves en oversigt over bordplanen, og om der skal laves en oversigt over, hvad menuen er til brylluppet.
Dette er selvfølgelig også lidt, der koster i bryllupsbudgettet. Det virker måske ikke som meget. Det er dog vigtigt at tænke på, at det alt sammen tæller med i sidste ende. I gør derfor jer selv en tjeneste ved at tage så meget som muligt med i jeres bryllupsbudget. Også selvom det måske drejer sig om en bordplan eller en menu-oversigt.
Pynt og udsmykning
Når I skal holde et bryllup, skal der typisk være pyntet op med diverse udsmykninger. Dette gælder både i kirken, men også der, hvor I eventuelt skal holde bryllupsfesten efterfølgende. Pynt er noget, der hurtigt kan løbe om sig. Det er derfor vigtigt, at I gør jer nogle overvejelser, når I skal begynde at lægge et budget for pynt og udsmykning i bryllupsbudgettet.
Først og fremmest skal I tænke over, hvordan der skal pyntes op i kirken, hvis der er tale om en vielse i en kirke. Det kan blandt andet være blomster, der bliver pyntet op med i kirken.
Skal I ikke vies i en kirke, men i stedet på rådhuset, vil der typisk være behov for mindre pynt. Det kan være, at der fra rådhusets side er et gebyr for udsmykning i vielseslokalet. Det vil dog typisk være et mindre beløb sammenlignet med udsmykning i en kirke.
Skal I vies udenfor, kan der være stor forskel på, hvor meget udsmykningen løber op i. Det afhænger af, hvad I gør det til. Det kan være alt fra overdådige blomster, pynt, lys og udsmykning til det mere enkelt pynt. Det er derfor noget, I skal tage stilling til, når I skal sætte et beløb af til pynt og udsmykning i forbindelse med vielsen i jeres bryllupsbudget.
Som nævnt er det ikke kun ved vielsen, der typisk skal pyntes op. Skal jeres bryllup efter vielsen fejres med en bryllupsfest, skal der også pyntes op her. Til bryllupsfesten vil der typisk være forskelligt pynt på bordene. Det kan være små ting, der repræsenterer jer som par. Det kan også være mere traditionelle ting som blomsterbuketter og levende lys.
Skal festen holdes i et bryllupslokale, er der også nogle, der vælger at pynte selve rummet op med forskellige former for udsmykning. Er det noget, I har i tankerne, skal dette selvfølgelig også med i budgettet til brylluppet.
Det kan være meget forskelligt, hvad pynt og udsmykning koster til et bryllup. Det afhænger blandt andet også af, hvor mange borde I skal pynte, og hvor stort lokalet er. Skal I for eksempel have blomsterdekorationer på alle borde, kan det gøre en stor forskel, om jeres gæster fylder fem eller 15 borde.
Igen kan antallet af gæster også have en påvirkning på, hvor meget I skal budgettere med i jeres bryllupsbudget.
Lokation for bryllupsfesten
Denne post i bryllupsbudgettet kan være en af de større udgifter, når I skal holde et bryllup. Når I skal lave et budget til brylluppet, skal I nøje overveje, om I ønsker at holde en reception efter vielsen. Er det tilfældet, skal I gøre jer nogle overvejelser over, hvor I ønsker at holde bryllupsfesten.
Jeres valg af lokation kan have stor betydning for jeres budget til brylluppet. I mange tilfælde kan det derfor være en god idé at starte ud med at tage udgangspunkt i, hvor I ønsker at fejre bryllupsfesten, og dernæst bygge de andre udgifter op om dette.
Ved at tage udgangspunkt i, hvor I ønsker at fejre jeres bryllup, kan I hurtigt få en fornemmelse af, om det kan lade sig gøre med jeres budget, eller om I er nødt til at tænke i alternative baner.
Der findes en masse forskellige muligheder for steder at holde et bryllup. Der er derfor også mange forskellige prisniveauer at gå efter. Hvis I har besluttet jer for, at I vil holde en bryllupsfest efter vielsen, kan I starte med at tage udgangspunkt i, hvor mange gæster I regner med at invitere til jeres bryllup.
Ud fra antallet af gæster kan I bedre gøre jer nogle tanker om, hvilke muligheder der er, og hvor der er plads til alle jeres gæster. Når I har opstillet alle jeres muligheder, kan I begynde at sortere til og fra efter pris, og hvad jeres præferencer er.
En bryllupsfest kan holdes mange forskellige steder. Det kan være alt fra:
.
Det er vigtigt, at I kommer frem til noget konkret, når I sidder med bryllupsbudgettet og skal plotte tal ind for lokationen for festen. Det giver nemlig et mere retvisende billede af, hvordan budgettet til brylluppet bliver i sidste ende. Estimerer I fuldstændig forkert på en post som lokation for bryllupsfesten, kan det være noget, der vælter hele jeres bryllupsbudget.
Det kan derfor betale sig, at I undersøger jeres muligheder, inden I plotter et tilfældigt tal ind i jeres bryllupsbudget for lokationen til festlighederne.
Mad og drikke
Har I besluttet jer for, at der skal holdes en bryllupsfest efter vielsen, skal I også sørge for, at der bliver serveret mad og drikke til jeres gæster. Her kan der igen være tale om en forholdsvis stor post i budgettet til brylluppet. Dette er især tilfældet, hvis I har planer om at invitere mange gæster til jeres bryllup.
Det er dog ikke kun antallet af gæster, der kan have en stor påvirkning på, hvor meget mad og drikke løber op i til jeres bryllup. Menuen er selvfølgelig også afgørende for, hvor stor en udgift det ender med at blive i jeres bryllupsbudget.
Der kan være stor forskel på udgiften til bryllupsmenuen. Det kan være alt fra den helt store 10-retters menu, hvor der ikke er sparet på noget. I kan også vælge den lidt mere prisbevidste løsning. Her kan I blandt andet vælge at lave størstedelen af maden selv. En anden prisbevidst løsning er buffet. En buffet er i mange tilfælde billigere end tallerkenservering.
Når I skal lave budget til brylluppet, skal I gøre jer nogle tanker om, hvad det er for et bryllup, I ønsker at holde. Menuen og lokationen skal ofte hænge sammen, så der dannes et overordnet tema for jeres bryllup.
Det vil for eksempel være yderst atypisk, hvis I vælger det smukkeste og fineste slot, I kan finde, og serverer en buffet, som I selv har lavet. Der skal gerne være sammenhæng mellem alle de valg, I tager i forbindelse med jeres bryllup. Det er derfor også noget, I skal tænke over, når I laver jeres bryllupsbudget.
Når I skal lave et budget for mad og drikke til jeres bryllup, er det vigtigt, at I husker at tage højde for, at der også skal serveres en bryllupskage. Det er i hvert fald meget traditionelt at gøre. En bryllupskage kan være en forholdsvis dyr post i bryllupsbudgettet. Det er derfor vigtigt, at I får taget højde for den allerede fra start.
Den dyreste bryllupskage vil typisk være, hvis I går til en bager eller konditor, der sørger for at lave en overdådig bryllupskage til denne skønne dag. Det kan dog sagtens gøre billigere. Er I selv rigtig gode til at bage, eller kender I en, der er, kan dette være et billigere alternativ.
Derudover kan I overveje selve kagen, i forhold til om det skal være en traditionel bryllupskage, eller I kan vælge en anderledes og lidt billigere løsning. Det handler i høj grad om temperament, præferencer og ikke mindst budgettet til brylluppet.
Musik og underholdning
Skal der holdes en bryllupsfest, skal der typisk også være noget musik eller underholdning af en eller anden art. Ellers kan det blive en lidt tam fornøjelse, hvor der ikke rigtig kommer den rette stemning til festen. Skal I leje en musiker eller et band, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse. De kan nemlig være en smule pebret at leje.
Det kommer selvfølgelig meget an på, hvem det er, I ender med at hyre til brylluppet, og hvor længe I ønsker, at vedkommende skal underholde jeres gæster.
Når I skal lægge jeres budget for brylluppet, kan det være en god idé at undersøge forskellige muligheder. På den måde kan I nemmest tune ind på, hvad der er mest realistisk i jeres bryllupsbudget.
De efterfølgende hvedebrødsdage
Mange vælger at gøre noget ekstra ud af hvedebrødsdagene efter brylluppet. Det kan fx være med en bryllupsrejse, eller at bryllupsnatten holdes et andet sted end hjemme hos jer selv.
Ønsker I at gøre noget særligt ud af jeres hvedebrødsdage, er dette også en god idé at tage med i bryllupsbudgettet. Det er nemlig også noget, der kan trække på det samlede budget til brylluppet.
Når I skal planlægge jeres bryllupsdage, skal I være opmærksomme på, at der kan være stor forskel på, hvor meget sådan noget løber op i. Det afhænger meget af, hvad I har i tankerne.
Skal bryllupsnatten fejres på et fint hotel med morgenmad på sengen og så videre, kan det typisk være noget, der løber op. Det vil dog altid afhænge af, hvad det er for et hotel, I ender med at vælge. Der kan nemlig være stor prisforskel på hoteller. Det er selvfølgelig noget, I skal tænke over, når I laver budget til brylluppet.
Når det kommer til bryllupsrejsen, skal I også gøre jer nogle tanker om, hvor turen skal gå hen. Alt andet lige vil det typisk være dyrere, hvis I ønsker at tage over grænsen. Hvis I gerne vil gøre det billigere, kan I også sagtens tage på bryllupsrejse i Danmark.
Igen vil jeres bryllupsrejse typisk afhænge af jeres samlede bryllupsbudget, men også hvilke præferencer I har.
Hvad koster et bryllup?
Nu har vi efterhånden været igennem de mest gængse udgifter, I skal huske at have med i jeres bryllupsbudget. Det svarer dog ikke helt på, hvad et bryllup koster. Det er dog også et spørgsmål, der er svært at svare på.
Det afhænger i høj grad af, hvad det er for nogle tanker, I har gjort jer omkring jeres bryllup. Derudover afhænger det selvfølgelig af, hvad det er for nogle præferencer, I har i forbindelse med at afholde et bryllup.
Hvis I ønsker det, kan I sagtens holde et bryllup på et lavt bryllupsbudget. Det handler blot om, at I skal bruge lidt ekstra tid og kræfter på at gøre det så billigt som muligt. Det betyder ikke, at det bliver et dårligere bryllup af den grund. I sagtens få et helt fantastisk bryllup, selvom I har et lavt bryllupsbudget.
Kunsten ligger i at foretage nogle kloge valg, hvor I går på kompromis med de knap så vigtige ting for at kunne få de ting til jeres bryllup, som er vigtige for jer.
Det er derfor umuligt at svare på, hvad et bryllup koster. Det korte svar er, at et bryllup koster det, I ønsker at bruge på det. Dette er også grunden til, at det er uhyre vigtigt, at I lægger et budget til brylluppet.
Uden et bryllupsbudget kan udgifterne nemlig hurtigt løbe op. Det er fantastisk at fejre sin kærlighed til hinanden med et overdådigt bryllup. Der er dog ikke meget ved at holde et bryllup, hvis I efterfølgende skal vende hver en femøre for at få det til at hænge sammen.
I skal derfor ikke tænke så meget over, hvad et bryllup koster. I skal i stedet tænke på, hvor meget I har mulighed for og ønsker at bruge på at holde et bryllup. Det giver jer det bedste udgangspunkt, når I skal lave jeres bryllupsbudget.
Hvad gør vi, hvis budgettet til brylluppet ikke holder?
Det kan være svært at lave et bryllupsbudget. Det kan derfor være yderst frustrerende, når I efterhånden får et billede af, at jeres bryllupsbudget ikke helt holder stik.
Som tidligere nævnt er det altid en god idé løbende at holde øje med, hvad I har af reelle udgifter til brylluppet. På den måde kan I nemmere nå at justere jeres budget, hvis det pludselig skulle bevæge sig i den forkerte retning.
Er der for eksempel noget, der er blevet dyrere end forventet, kan det være en god idé at kigge på, om der er andre poster, hvor I kan vælge et billigere alternativ for at få bryllupsbudgettet til at gå op i en højere enhed.
Det kan være svært at finde ud af, hvor I skal gribe ind, når budgettet er kørt en smule af sporet. I kan dog gøre det nemmere for jer selv, hvis I prioriterer de forskellige valg, I har foretaget i forbindelse med at lave bryllupsbudgettet og planlægge brylluppet.
Når I skal planlægge og lave budgettet til brylluppet, kan I prøve at vurdere, hvor vigtige de forskellige valg er for jer. Er det vigtigt for jer, at brylluppet fejres et specifikt sted, skal lokationsposten have førsteprioritet? Er det også vigtigt, at I begge får nyt og pænt tøj til denne enestående dag, kan I også sætte disse poster som førsteprioritet.
Har I nogle poster, der er knap så vigtige, kan I give dem en lavere prioritet, alt efter hvor vigtige (eller mindre vigtige) de er for jer. Det kan blandt andet være, at indbydelserne og bryllupskørsel er knapt så vigtigt for jer. De kan dermed få en prioritet 2 eller lavere.
Når I har prioriteret alle jeres valg, kan I lynhurtigt se, hvor I kan justere for at få bryllupsbudgettet på rette vej igen.
Hvis I vil undgå at skulle gå på kompromis med alt for mange ting, kan det være en fordel at have en buffer, I kan benytte jer af. En buffer kan være en sum penge, I kan trække på i nødstilfælde, hvis det pludselig skulle blive en smule dyrere end forventet.
Det er dog vigtigt, at I stadig tager jeres bryllupsbudget seriøst, selvom I har sørget for en buffer. Ved at give jer tid til at udarbejde budgettet til brylluppet får I det mest retvisende overblik over, hvor meget jeres bryllup egentlig kommer til at koste.