Ringer bryllupsklokkerne hos dig? Eller gør de måske hos nogle af dine allernærmeste i omgangskredsen? Uanset om det ene eller det andet scenarie er tilfældet, står du over for en glædelig og stor begivenhed: Et bryllup. Men for at bryllupsklokkerne kan ringe og spille optimalt, venter et kæmpe stort logistisk planlægningsarbejde forude, som der skal være fuldstændig styr på. Og al erfaring siger, at den opgave bestemt ikke bare er lige til.
Der findes utrolig mange roller i forbindelse med et bryllup, og én af de vigtigste er toastmaster-rollen – I ved, ham der har styr på bryllupstalerækken og alt det der praktiske. Toastmasteren er måske ikke den første rolle, du kommer i tanke om, når du hører ordet ”bryllup”. I første række kommer jo bruden, brudgommen, præsten, forældre og svigerforældre og lignende. Men ikke desto mindre er denne rolle alfa og omega for, at hele bryllupsfesten sådan set kan hænge sammen og forløbe planmæssigt. Toastmasteren er den overordnede tovholder, der har det ultimative ansvar for at få styr på de forskellige begivenheder i løbet af dagen, og det er samtidig den person, som folk umiddelbart kommer til med eventuelle tvivlsspørgsmål, eller hvis der opstår nogle komplikationer.
Som toastmaster betyder det altså, at du skal være udstyret med en yderst velfungerende koordineringssans, og du skal billedligt talt kunne jonglere mange bolde i luften på én gang – helst uden at tabe en eneste af slagsen undervejs. Én af disse bolde er bryllupstalerækken, og dét er uden tvivl også en af de allertungeste af boldene. Talerækken til brylluppet er altafgørende for, at der er struktur på aftenens og middagens forløb, og den udgør samtidig det ”skel”, der skal sørge for, at alle de vigtige gæster får lov til at komme til orde og bliver hørt og set. Alt sammen inden for et strøm tidsramme og -plan, der skal sikre, at festen ikke skrider alt for meget. Der er jo altid en vigtig bagkant i form af den vigtige brudevals inden midnat, som meget nødigt skulle overskrides. Og dét er toastmasterens fornemmeste opgave.
Dette er en opgave, der måske lyder relativt nem i teorien, men i praksis er den meget mere omstændelig end som så. Den kræver nemlig et grundigt forarbejde, hvor det er et krav, at man som toastmaster sætter sig ind i ”toastmasterens ABC” og lærer de gængse ”regler” for, hvad man bør og ikke bør, må og ikke må, kan og ikke kan. Kort sagt: Lever op til de høje krav, der faktisk eksisterer i forhold til toastmasterrollen.
Det er en meget stor ære at blive spurgt, om man vil være toastmaster til et bryllup. Det er et klokkeklart bevis på din status som betroet ven eller familiær relation, og det er en stor tillidserklæring fra brudeparret. Det er selvfølgelig også helt naturligt, at du som toastmaster ønsker at udføre opgaven til UG med kryds og slange. Der vil derfor typisk opstå et væld af uafklarede spørgsmål, når du skal i gang med at forberede dig, og det kan måske meget vel forekomme lidt uoverskueligt til at starte med.
For hvordan forholder det sig egentlig med bryllupstalerækken i dagens Danmark? Er der overhovedet en ”rigtig” rækkefælge af taler til brylluppet? Og hvordan lyder bryllupstalerækken mon ifølge Emma Gad?
Men bare rolig – hjælpen er nær. I dette indlæg vil vi netop adressere spørgsmål som disse i forsøget på at klæde dig 100 procent godt på til toastmasterrollen (og her snakker vi selvfølgelig de helt fine festklæder).
Så du kan trygt læne dig tilbage og suge til dig af gode råd, i forhold til hvordan du håndterer bryllupsfesten forløb, så den glider gnidningsfrit og optimalt. Og én ting er sikkert: Når du har læst færdig, vil du ikke være i det mindste i tvivl om, hvordan den ”rette” bryllupstalerække ser ud.
Rigtig god læselyst.
Godt begyndt er halvt fuldendt – et spørgsmål om forventningsafstemning
Inden vi går direkte til bryllupstalerækken, vil vi lige træde et enkelt skridt tilbage og starte et helt andet sted: nemlig hos selve brudeparret. Det er trods alt brudeparrets bryllup, du er inviteret til, og dermed også deres fest samt ønsker og krav, der helst skal tages højde for og indfries. Derfor er det også meget vigtigt, at du indledningsvist som noget af det første sætter dig ned sammen med brudeparret og tager en uformel snak om alt det formelle. Det vil sige en snak om, hvad deres forventninger til festen, dagens forløb og ikke mindst din rolle som toastmaster er.
En sådan snak vil kunne skabe en klar forventningsafstemning og en afklaring af, hvad brudeparret gør sig af forestillinger – eksempelvis om bryllupstalerækken. Dette kan sikre jer, at der ikke senere i forløbet opstår uoverensstemmelser eller problemer i forhold til din rolle. Samtidig er det din egen sikkerhed for at have en lille ”drejebog” eller et par gode guidelines, som du kan støtte dig op ad og tage udgangspunkt i, når du henholdsvis skal forberede dig på opgaven og udføre den i praksis på selve dagen.
Husk altid at spørge direkte ind til brudeparrets konkrete forventninger til dig, og vær samtidig bundærlig med, hvordan du selv tænker din egen rolle i sammenhængen. Tovejskommunikationen er og bliver hovedessensen i en forventningsafstemning, der giver begge parter mulighed for at høre hinandens ønsker og behov igennem en åben og konstruktiv dialog. Og det behøver bestemt ikke at tage form som en kedelig og formel samtale, men kan tværtimod med fordel iscenesættes som en afslappet, uformel og rolig hyggeaftale, hvor I som venner eller familie mødes og snakker om løst og fast i forhold til toastmasterrollen.
Opsummerende: Start hele forberedelsesprocessen med en god dialog med brudeparret – for som bekendt er godt begyndt halvt fuldendt.
Rækkefølge af taler til brylluppet – traditionen (u)tro…
Nu er vi så kommet til det helt store spørgsmål og punkt på listen ”to do”-ting for toastmasteren. Vi taler selvfølgelig om, hvorvidt der foreligger nogen fast rettesnor for talerække til bryllupper. Og her er det helt korte svar meget tvetydigt: Ja og nej. Så lad os for en god ordens skyld lige tage den lange version og uddybe, hvad vi mener med det.
Lad os starte med ”ja”-delen på spørgsmålet. Denne del stammer fra den skole, som bekender sig til den gamle traditionsbundne tilgang til brylluppet med alt, hvad det indebærer af klassiske forskrifter samt ”bør”- eller ”plejer”-forhold. Personer inden for denne skole går benhårdt efter alle de traditionelle regelsæt og normer uden at afvige ret meget fra dem. Og dét gælder bestemt også, hvad angår bryllupstalerækken.
Ser vi derimod på ”nej”-delen af svaret på spørgsmålet, finder vi en anden skole, der sværger til en mere ”laizzes fair”-tilgang til bryllupstraditioner. De er populært sagt ”utro” i forhold til de gængse regelsæt, som definerer rollen som toastmaster. Dermed ikke sagt, at de ikke følger visse regler og har glemt ”plejer”-konventionerne fuldstændig, men de omfavner i højere grad en afslappet opfattelse af toastermaster-rollen, hvor der er plads og rum til at skræddersy rollen nøjagtig efter sin egen person(lighed) – det vil sige gøre det på sin helt egen måde. Disse personer vil derfor typisk også håndhæve, at der ikke foreligger nogen fast rækkefølge af taler til brylluppet. Omvendt er det helt op til brudeparret, hvordan de gerne vil have, den skal se ud – eller alternativt hvordan toastmasteren selv tænker, at talerækken ved brylluppet bedst giver mening.
I dag ser vi i stigende grad bryllupper, hvor bryllupstalerækken afviger mere eller mindre i forhold til den traditionelle. Det er således ikke sjældent, at en bryllupstalerække indledes med bruden og brudgommen i fællesskab med én stor fællestale, der sagtens kan gøre det ud for deres respektive taler. Denne konstellation fungerer typisk således, at brud og brudgom har forfattet visse dele af talen sammen, men hvor de så hver især hæfter for én bestemt del, som er ukendt for hinanden. Det er heller ikke uset, at en helt tredje person – eksempelvis forloveren, en særlig søskende eller sågar toastmasteren selv tager ordet som den første og åbner ballet. Og talerne kan meget vel være erstattet med andre former for underholdningsindslag som alternativ til den klassiske række af taler.
Kort sagt: Det er vidt forskelligt, om man vælger at være bryllupstalerækken (u)tro, og der er som sådan i dag ikke en løsning, der er bedre end den anden. Det afhænger ultimativt af temperament, og hvor traditionsbunden man er som person og par. Og heldigvis for det, da det jo i sidste ende er brudeparrets store dag – og dermed også 100 procent deres beslutning (i nært sparingsamarbejde med toastmasteren selvfølgelig).
Bryllupstalerækkens Emma Gad
Men når det så er sagt, hvad siger Emma Gad så om denne sag? Eller rettere: Hvordan lyder bryllupsrækkens ”Emma Gad” helt konkret? Jo, lad os tage den trin for trin – opstillet i overskuelig punktform, så ingen kan være i tvivl. Den helt klassiske rækkefølge af taler til brylluppet lyder ifølge forskrifterne således:
.
- Værtsparret. Det vil sige selve brudeparret eller én af disse to. Skulle man traditionen tro følge Emma Gads forskrifter meget stringent, vil den allerførste i talerækken til brylluppet være brudens far. Dette skyldes, at brudens far i gamle dage var vært for bryllupsfesten, som han finansierede. Dog er denne traditionelle opfattelse generelt set i dag blevet bøjet således, at førstetaleren i langt de fleste tilfælde vil være værtsparret.
- Brudens far. Faderen står som nummer to i talerækken, såfremt man ikke vælger den helt traditionelle model (hvilket de fleste efterhånden ikke vælger at gøre). Skulle tilfældet være, at brudens far af den ene eller den anden årsag ikke er til stede ved brylluppet, så træder brudens mor til som nummer to i bryllupstalerækken.
- Brudgommen. Som tredje person i talerækken. Som tidligere nævnt kan det ske, at denne tale allerede er ”vinget af” som en integreret del af en indledende fællestale fra brud og brudgommen i fællesskab. Dog vil man i disse konstellationer ofte se, at der både bliver holdt en indledende fællestale i form af en velkomsttale – og dette efterfulgt af en separat tale fra brudgommen (og eventuelt bruden).
- Forloveren. Dette kan også ske at være brudgommens far.
- Brudgommens far. Denne person er nummer fem i rækken, såfremt han ikke allerede har talt – eksempelvis i rollen som forlover.
- Eventuelt bruden. Dette er dog ikke et ”must”, da bruden ikke traditionelt set er forpligtet til at skulle tale. Men efterhånden er det således, at mange brude også har lyst til og brug for at udtrykke sig over for deres mand og erklære den store kærlighed over for forsamlingen af nære relationer.
Herefter er der så at sige ”fri leg” forstået som, at ordet bogstaveligt talt er frit blandt gæsterne. Den normale praksis er generelt set, at bryllupstalerækken defineres ud fra, hvilke personer der har den tætteste relation til brudeparret. Den grundlæggende tommelfingerregel leverer således følgende prioritering:
.
- Familie
- Venner og bekendte
Det skal i øvrigt lige påpeges, at når vi siger ”taler”, så mener vi faktisk den bredere kategori af indslag. Det vil sige, at talerne til hver en tid vil kunne være erstattet med andre former for underholdende indslag i form af eksempelvis sange, optrædener, quizzer, billede-/slideshows og meget andet. Her er det sådan set kun fantasien, der sætter grænser, og der gælder de samme ”regler”, som der gælder for taler.
Afslutningsvis er det vigtigt at få understreget én gang for alle, at der ikke er én endegyldig opskrift på, hvilken rækkefølge af taler til brylluppet der er den helt korrekte. Dette er 100 procent individuelt og kontekstafhængigt, hvilket også betyder, at du ultimativt skal vælge den form (eller rettere rækkefølge), der passer til dig og din partner. Jeres fælles mavefornemmelse er den eneste retvisende rettesnor for, hvilken praksis der fungerer bedst – så gå med den.
Og så lige et afrundende råd til toastmasteren: Nyd det hele! Både din rolle, selve spotlightet i løbet af aftenen og ikke mindst den store ære og kærlighedserklæring, det er at blive spurgt om at være toastmaster. Jo mere afslappet du er, og jo mere du kan hvile naturligt i din rolle og i ansvaret, desto bedre resultat og oplevelse vil du såvel som brudeparret og gæsterne også få.
Held og lykke med toastmasterrollen og ikke mindst bryllupstalerækken – og rigtig god fest!